Regeringen slår i regeringsgrundlaget fast, at en stærk infrastruktur er en forudsætning for vækst i hele Danmark. Der er fortsat en række projekter med en høj samfundsøkonomisk værdi, der endnu ikke er besluttet. En af barriererne for at gennemføre disse projekter er, at der ikke er plads til alle projekterne på de offentlige budgetter.
Vi må acceptere, at de offentlige budgetter ikke har plads til alle projekter her og nu, selv om regeringen vil forsøge at øge rammen for de offentlige investeringer. Det er derfor vigtigt, at regeringen også signalerer mod til at tænke nyt, og det kan efter min mening meget vel være med privatfinansiering eller efter samme model som er brugt for eksempel på Storebælt.
Det lover godt
Danske Anlægsentreprenører har ved flere lejligheder efterlyst flerårige bindende politiske aftaler om infrastrukturprojekter. Det vil give mulighed for rettidige beslutninger om projekter, hvor der er langt fra beslutning til ibrugtagning. Desuden vil flerårige aftaler være et godt grundlag for virksomhederne, når de skal træffe beslutning om at udvikle nye kompetencer og løsninger.
Det lover godt, at den nye regering er så konkret om såvel infrastrukturens betydning for udviklingen som om konkrete projekter. Forhåbentlig kan fokus på kommende projekter udmønte sig i egentlige flerårige investeringsplaner, som vil skabe større værdi for de investerede penge.
Regeringsgrundlaget peger på en ny midtjysk motorvej, bedre fremkommelighed på E45, en havnetunnel i København og forlængelse af Hillerødmotorvejen. Desuden peger regeringen også på elektrificering af jernbanestrækningerne Fredericia – Aalborg og Roskilde – Kalundborg, mens strækningen Ringsted – Rødby hører med under Femernprojektet.
Det er fint med investeringer i elektrificering af flere vigtige jernbanestrækninger, især hvis man samtidig også hastighedsopgraderer de pågældende strækninger. Gør man ikke det samtidigt, betyder det en stor ekstraregning, når den helt nødvendige hastighedsopgradering skal gennemføres.
