Der skal naturligvis være styr på dokumentationen, når energibesparende projekter får støtte fra Energispareordningen. Er der ikke det, undergraves ordningen.
Energistyrelsens oplyser, at der ved seneste stikprøvekontrol var fejl i 37 procent af de undersøgte projekter, som har opnået støtte fra Energispareordningen. Opgørelsen viser, at der er brug for at kigge nærmere på kontrollen.
Energispareordningen er omdrejningspunktet for den grønne omstilling i Danmark, og derfor er det afgørende, at den har høj troværdighed. Revisionen af ordningen har påvist, at ordningen grundlæggende er samfundsnyttig. Men ordningen koster hvert år energikunderne mere end 1,5 mia. kr., og det er afgørende for ordningens troværdighed, at der ikke snydes med energikundernes midler.
De seneste fem år er der årligt udtaget mellem 100-150 sager til stikprøverne – ud af de alene i 2015 cirka 100.000 sager i alt (altså langt under én procent). Prøverne indikerer, at der hvert år er fejl i mere end 25 procent af de undersøgte sager.
Behov for opstramning
Grundlæggende ved vi ikke, om snyd er et omfattende problem i ordningen, men mistanken er jo vakt. Utilstrækkelig kontrol svækker afskrækkelseseffekten hos potentielle snydere – og når de kontrollerede sager viser så høje fejlprocenter, som tilfældet er, så er der behov for en stærkere kontrol.
Tekniq har tidligere peget på, at der er behov for at stramme op og gøre Energispareordningen mere markedsorienteret. Revisionen af ordningen har påvist, at der kan leveres flere energibesparelser for de samme penge, og derfor skal ordningen fremover sikre, at midlerne anvendes, hvor de gør mest gavn.
Tekniq introducerede tidligere på året Tekniq Energicenter, der hjælper installationsvirksomheder med at kvalitetssikre alle indberettede energispareprojekter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';