Boligmangel skyldes aldrig mangel på boliger.
Det er et ofte overset faktum, at perioder med boligmangel altid indtræder på tidspunkter, hvor der er flere, større og bedre boliger til rådighed end nogensinde før. Det er også et paradoks. Men det er ikke desto mindre ubestrideligt rigtigt. Sådan har det været hver gang. Og sådan er det antagelig også nu.
Et andet overset faktum er, at hvis man vil løse en situation med boligmangel ved at bygge flere nye boliger, så skal man være klar over, at det tager mindst 14 år. Det viser historien. Og ofte tager det længere.
Hvis huslejeloft er løsningen, hvad er mon så problemet
Boligkrisen fra 2. Verdenskrig klingede først af ca. 30 år efter krigens afslutning. Og i alle årene havde man forsøgt at bygge sig ud af krisen. Vi husker allesammen Ritt Bjerregaards fiasko med byggeri af billige boliger.
Åbenlyst overdrevet
Så når Tony Christrup i Dagens Byggeri d. 15. januar lovsynger den københavnske borgmester Sisse Welling for at tage initiativ til en ”analyse af mulighederne for flere andelsboliger”, så er det i bedste fald ligegyldigt.
Udgangspunktet for Tony Christrup er, at ”det københavnske boligmarked er presset”. Men det udsagn er jo åbenlyst overdrevet. Dele af boligmarkedet og dele af befolkningen er pressede, men generelt passer udsagnet slet, slet ikke.
Som ved alle tidligere kriser på boligmarkedet, så er det dem, der gerne vil ind på markedet, der oplever mangler, stigende priser osv. Alle de andre berøres derimod ikke af krisen, snarere tværtimod, fordi en del af dem oplever magiske stigninger i friværdierne.
Nye tal: Voldsom boligaktivitet varer ikke ved
Når man siger den slags ubehageligheder, så bliver det ofte udlagt som om, man savner forståelse for de unges trængsler. Det er bestemt ikke hensigten. Jeg er ikke så verdensfjern og isoleret fra mine børns omgangskreds, at jeg ikke forstår, hvor ubehageligt det er, når de må flytte rundt mellem tilfældige fremlejer og ikke kan få lov til at bygge rede sammen med deres kærester.
Men den brutale sandhed er, at hvis man blot holder sig til generaliseringer om ”et presset boligmarked”, så afskærer man sig fra at finde virksomme redskaber til løsning af de reelle problemer.
Det mærkelige ved boliger er, at antallet af personer i en bolig kan svinge helt utroligt. Også på dagens boligmarked er der ekstremt store forskelle mellem, hvor meget plads de enkelte borgere har, og der er ekstremt store forskelle på, hvad de betaler for den plads.
2025 satte ny rekord i storbyernes lejlighedssalg
De 20 % af befolkningen, der har mindst plads, har ca. 1/5 af den plads, som den bedst stillede femtedel af befolkningen har tilranet sig.
Ophæv prisreguleringen
Ved at prisregulere har vi skabt nogle grupper af etablerede beboere, som betaler en helt grotesk lav pris for deres bolig samtidig med, at andre må afsætte langt mere af deres indkomst til at dække deres boligpris. Om man er i den ene eller anden gruppe afhænger primært af alder, social kapital og så en solid dosis held.
En million på et år: Prisen på en lejlighed steg voldsomt sidste år
Den eneste probate løsning på boligmarkedets kø-problemer er, at man tager fra de velbjærgede og giver til de fattige. Og langt den nemmeste måde at gøre det på, ville være at ophæve prisreguleringen. I den forstand kan man godt sige, at andelsboligerne er nøglen til det københavnske boligmarked.
Andelsboligerne er efterhånden den største gruppe af prisregulerede boliger, og det er den eneste, hvor man kan gennemføre en deregulering ved et lovforslag på to linjer.
Forventer øget konkurrence på boligmarkedet i 2026
En langsigtet løsning bør også omfatte en markant markedstilpasning af den såkaldt almene sektor, men det er langt mere kompliceret. En afskaffelse af lejelovens prisregulering, det som man fejlbetegner ”omkostningsbestemt leje” hører med, men er efterhånden uden væsentlig indflydelse på boligmarkedet, da antallet af lejligheder omfattet af de regler er reduceret voldsomt.
Med nogle velvalgte liberaliseringer kan man nå resultater, som aldrig ville kunne opnås med nybyggeri og allervigtigst; man kan opnå resultater på måneder i stedet for årtier.
Ejendomsvurderinger og lejeloven – det er tid til et paradigmeskifte
_____________________
Jens Frederik Hansen er cand. jur. fra Københavns Universitet og Diploma of Legal Studies fra Cambridge. Han har de seneste år forsket i boliglovgivningens historie navnlig de store boligkriser under og efter verdenskrigene.
