Mon ikke de fleste virksomhedsledere ville juble, hvis de ved årets udgang så ind i en ordreportefølje på tre til fire gange årets omsætning. Sådan er det for os her i Green Building Council Denmark. 2021 er på mange måder blevet et jubelår, når vi snakker bæredygtigt byggeri og DGNB-certificering.
Nok leverer vi ikke certificeringer på flaske, men den nok så berømte ketchupeffekt har virkelig ramt det bæredygtige byggeri. I løbet af de ti år, siden vi i 2012 lancerede DGNB i Danmark, er der blevet certificeret godt 100 bygninger. Her ved udgangen af 2021 ser vi ind i en pipeline med godt 400 bygninger, hvoraf langt de fleste skal certificeres de kommende tre år.
Når man som jeg har været med siden starten, er det selvfølgelig helt fantastisk. I en sidebemærkning må jeg så sige, at jeg også har fået øget forståelse for de virksomhedsledere, der skal balancere massiv efterspørgsel og tilsvarende mangel på kvalificeret arbejdskraft – og som vi har set det seneste halve år store logistiske udfordringer med at få materialer frem. Der er rift om de arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der har kvalificeret sig som DGNB-auditorer, og vi har også oplevet stor travlhed internt.
Dette overskygger dog på ingen måde glæden ved, at bæredygtigheden er ved at have bidt sig fast på tværs af byggeriets værdikæde. Beboere kan se frem til at flytte ind i DGNB-certificerede ejendomme. Ansatte, elever og studerende kan gå på arbejde, passe skole eller studiet i bygninger med en bæredygtighedscertificering.
Vi siger, at vi med DGNB får sat bæredygtighed på formel. Med DGNB har vi en gennemskuelig varedeklaration – en slags byggeriets økomærke – som bygger på veldokumenteret viden.
Systemet virker
Alle de mange virksomheder, ansatte og ildsjæle i byggeriet, som har bidraget til at sætte bæredygtighed i centrum, kan ved nytårstid tage et velfortjent nip af champagneglasset og fejre dette. Men når vi har fejret nytåret, håber jeg, at alle er klar til at hoppe i arbejdstøjet igen.
For selv om 2021 var et fantastisk år, er vi slet ikke der, hvor vi er færdige med arbejdet.
Der er masser af gode ideer og spændende løsninger i de bygninger, som har opnået DGNB-certificeringer. Og langt mere end en plakette i forhallen, handler det om de konkrete løsninger i bygningerne. På mange måder er selve certificeringerne mere et redskab, end det er selv målet.
Vores bygninger tegner sig for omkring 35 pct. af vores affaldsmængder og 40 pct. af CO2-belastningen. Det meste via energiforbruget og godt en fjerdedel via materialernes CO2-belastning. De tal giver en indikation af, at der er store potentialer at hente ved en omstilling til mere bæredygtigt byggeri.
Her er vi inde ved kernen, for det afgørende mål med DGNB er at få alle fra bygherrer og materialeproducenter over arkitekter og ingeniører til entreprenører til at konkurrere om at levere stadig mere bæredygtige løsninger.
Systemet virker. For nylig pegede en analyse fra den internationale erhvervsmægler CBRE på, at kontorer med en bæredygtighedscertificering får bedre lejeniveauer og står tomme i langt kortere tid. Også her handler det om hele værdikæden. For mange af de store investorer, bl.a. pensionskasserne, er certificeringen blevet et must. Det er på linje med deres investeringspolitik, og der er en god business case ved at bygge bæredygtigt.
Den brutale sandhed: vi skal gøre en større forskel
Men er en DGNB-certificering så ensbetydende med, at vores klode kan holde til det? Ville vi være i mål med det, byggeriet skal levere til den grønne omstilling, hvis blot vi sørgede for, at alle nye byggerier kunne holde en standard til DGNB-Guld?
Sådan spørger blandt andre nogle af de kritikere, som anfægter værdien af certificeringer. Det korte og klare svar er nej. I dag har vi ikke de teknologier, der skal til, hvis vi skal bygge så bæredygtigt, at vi ikke overskrider grænserne for det, planeten kan holde til. Det korte og klare svar er nemlig også, at hvis man bruger den målestok, skal vi stoppe alt byggeri indtil videre.
Jeg har stor respekt for det engagement, som jeg oplever hos aktivister og enkelte kritiske fagpersoner. Jeg synes faktisk vi har brug for dem, for selv om jeg ikke altid er enig, er de med til at lægge et pres på både branchen og de politiske beslutningstagere.
Når det er sagt, synes jeg stadig, vi har valgt rigtigt. Green Building Council Denmark er branchens egen organisation. Med den position skal vi på én og samme tid samle branchen og gå foran. Den afvejning har til dato ført til over 100 certificerede byggerier, og lige nu ved vi allerede, at der er fire gange så mange på vej. Det er bygninger, hvor man har gennemført
livscyklusvurderinger af klimaaftryk og miljøbelastning. Det er bygninger, hvor man minimeret vandforbrug og er blevet målt på biodiversiteten på grunden. Det er bygninger, hvor man har arbejdet med indeklima og fremmet gode løsninger for rengøring og vedligehold. Listen kunne fortsættes, og på den måde har DGNB i den grad gjort en forskel.
Den brutale kendsgerning er bare desværre, at den forskel er nødt til at blive endnu større i årene, der kommer, så selv om vi kan være tilfreds med indsatsen i 2021, er der behov for at alle trækker i det grønne arbejdstøj, når vi tager fat igen i 2022. Jeg håber, at alle er med på den.
Godt Nytår.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';