Offentlige investeringer kan smitte af

Selv om Danmark ikke foretager lige så mange offentlige investeringer som nabolandene, er det alligevel med til at holde hånden under ejendomsbranchen.
Store offentlige byggerier er vigtige for ejendomsbranchen. Foto: Colourbox.
Store offentlige byggerier er vigtige for ejendomsbranchen. Foto: Colourbox.

I sidste uge blev der i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum påpeget af økonomiprofessor Nina Smith, at Danmark halter efter med de offentlige investeringer. I hvert fald når vi sammenligner os med Sverige, Norge og Finland.

– Danmark har et offentligt forbrug, som ligger mellem 25 og 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og et investeringsniveau, som de seneste mange år har ligget mellem 2 og 2,5 procent. Som økonom vil jeg så sige, at forretningen Danmark ikke investerer ret meget i fremtiden, sagde Nina Smith i den sammenhæng.

Kan smitte positivt

Det er muligt, at Danmark ligger under gennemsnittet i norden, men alligevel fremhæves offentlige byggeprojekter i dagens udgave af Jyllands-Posten for at holde hånden under ejendomsbranchen.

Konklussionen kommer på baggrund af nye tal fra Dansk Byggeri, og det fremhæves, at der alene i år og til næste år bygges for 22,7 milliarder kroner af staten, regionerne og kommunerne. Det kan ifølge Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri, smitte positivt af på det private byggeri.

Relateret indhold