Objektiv og uafhængig dokumentation af byggematerialers egenskaber udgør et vigtigt værktøj for både udførende og projekterende i byggebranchen. Men ofte er de tilgængelige byggedata udelukkende baseret på laboratorieforsøg og teoretiske beregninger med forudsætninger, der kun sjældent opfyldes i konkrete byggerier.
Bygger på virkelighed
Derfor har Byggros nu, i samarbejde med Bygge- og Miljøteknik, boligselskabet AAB Aarhus, skadebekæmpelsesfirmaet SSG og producenten Skamol, stablet et fugtmålingsprojekt på benene, som skal dokumentere de konkrete effekter af skimmelforebyggelse med SkamoPlus-indeklimaplader over et helt år i en aarhusiansk lejlighed.
– Det unikke ved projektet er netop, at vi tester indeklimapladernes effekt i et konkret miljø i virkelighedens verden, hvor der indgår en masse faktorer, som man har meget svært ved at tage højde for i en standardtest, forklarer bygningskonstruktør Jonas Kolbe fra Bygge- og Miljøteknik, der er specialister i bygningsfysik og står for både fugtmålinger og databehandling i forbindelse med projektet.
Indeklimapladerne har i mange år været anvendt i Tyskland til indvendig efterisolering og skimmelrenovering, og de tyske erfaringer er rigtig gode. Men i Danmark er det et forholdsvist nyt produkt, og der er en naturlig skepsis over for indeklimapladerne.
– Vi ønsker derfor at fremlægge et konkret datagrundlag til dokumentation af indeklimapladernes effekt i danske byggerier, fortæller Jesper Kristensen, der er projektleder hos Byggros, som står for distributionen af SkamoPlus-indeklimaplader i Danmark.
Fugtregulerende
Fugtmålingsprojektet i Aarhus udspringer af en skimmelrenovering i en af AAB Aarhus’ lejligheder, hvor uddannede SkamoPlus-montører fra SSG har monteret SkamoPlus-indeklimaplader på den ene gavlvæg. Der er monteret fugtloggere både på væggen bag pladerne, i selve pladerne og i rummet, så det kan måles, i hvilket omfang indeklimapladerne optager og afgiver fugt i forhold til indeklimaet, så fremtidig skimmel undgås.
– Kalciumsilikat, som SkamoPlus består af, findes der ikke meget dansk materialedata på, så vi ser selvfølgelig frem til at få en masse data, som vi fremadrettet kan bruge, f.eks. når vi rådgiver om renoveringsprojekter, forklarer Jonas Kolbe fra Bygge- og Miljøteknik og fortsætter:
– Allerede nu er der indikationer på, at indeklimapladerne virker efter hensigten og dermed sænker risikoen for kondens og skimmelsvamp på ydervæggen. Men testen skal køre i mindst et år, hvor vi også får de koldeste måneder med, før der kan drages en endelig konklusion.
