Dewalt kan nu præsentere en helt ny batteridrevet kap-/geringssav, og værktøjsproducenten fremhæver saven som værende lige så effektiv og præcis som tilsvarende produkter på 230V. Dette skyldes Dewalts XPS-skyggeskærelinje, der er en teknik, som lyser arbejdsområdet op ved hjælp af LED-lys. Skyggen fra savklingen viser skærelinjen, som dermed bliver helt præcis.
Kap-/geringssaven bliver en del af Dewalts XR-sortimentet. Således har den fået navnet DCS365 18 V XR, og der er tale om den mindste af sin slags. Den er meget kompakt og vejer kun 11,5 kg. Saven opfylder ifølge Dewalt de fleste håndværkeres krav om en bærbar og praktisk professionel maskine, der er effektiv og kan tåle hårde miljøer, og som samtidig er nem at tage med sig og flytte mellem forskellige arbejdspladser.
Nyt geringssystem
Aluminiums-bordet, anslaget og sidehåndtagene er konstrueret for at give maksimal stabilitet, og de dobbelte håndtag giver støtte ved savning i store stykker træ. Det betyder ifølge producenten, at den nye DCS365 18 V XR er ideel håndværkere, der beskæftiger sig med finish- og præcisionsarbejde.
Skærekapaciteten er 250 x 50 millimeter ved 90°/90°, den har smigindstilling på 48° højre/venstre, og klingen roterer med 3750 omdrejninger pr. minut, hvilket betyder, at man kan lave op til 150 snit pr. opladning (med et 18V/4Ah XR Li-Ion-batteri) i 45 x 90 mm træ.
Et nyt geringssystem gør det desuden nemt hurtigt at indstille saven i faste geringsvinkler mod både højre og venstre; 0°, 15°, 22,5°, 30° og 45°.
Der er naturligvis også indbygget støvpose og tilslutning til støvudsugningssystemet Airlock for at beskytte både brugeren og maskinen mod støvpartikler.