Stanleys nye FatMax Hi-Speed skraldeskruetrækker klarer arbejdet fire gange så hurtigt som en almindelig skruetrækker, idet den er udstyret med 4:1 udveksling.
Udvekslingen øger effektiviteten i hvert vrid, idet udvekslingsmekanismen bevirker, at spidsen roterer fire gange hurtigere end i en traditionel skruetrækker.
Har man behov for en traditionel skruetrækker, kan denne funktion dog slås fra. Desuden kan skraldemekanismen stilles til enten højre- eller venstreløb. Det fortæller Stanley i en pressemeddelelse.
Håndtaget har indbygget opbevaringsplads til 12 bits, og leveres som standard med PH1, PH2, PH3, PZ1, PZ2, PZ3, torx 10, 15, 20, lige 3 mm, 4.5 mm, 6 mm samt et vægophæng til praktisk opbevaring.