Det er blevet til mere end 1,6 millioner test med over 4.000 forskellige skruer har Essve fundet frem til, hvad den svenske producent ikke tøver med at kalde ‘verdens bedste træskrue’. Og det er bestemt også en skrue med hurtigt bid, som kræver minimalt tryk. Navnet er Essdrive, og skruen lanceres i Danmark i forbindelse med Byggeri 18 i næste måned.
En normal skrue kræver et tryk på op til fem kg for at bore sig ind i træet. Takket være det helt nye design på Essdrive er dette reduceret med over 50 procent. Det er derfor mærkbart lettere og mindre krævende at arbejde. Med den nye skrue bliver det dermed i det lange løb en mindre belastning af skuldre, led og ryg og giver således håndværkeren en bedre ergonomi og mindsker risikoen for arbejdsskader.
I dag har vi sandsynligvis flere rådata om, hvordan træskruer fungerer, end noget andet firma i skrueindustrien globalt.
Innovations- og produktchef Christofer Lindberg Essve
Nomineret til Eisen 2018
Essdrive er resultatet af fire års forsknings- og udviklingsarbejde, som blev påbegyndt i 2014. Nogle af Sveriges førende teknikere og udviklere fra Chalmers Tekniska Högskola har været involveret i arbejdet. De har desuden trukket på teknisk ekspertise fra seks lande.
Ved hjælp af omfattende tests med håndværkere fra hele Norden og millioner af målinger skabte Essve to patenterede innovationer, som er grundlaget for den nye unikke type skrue; en helt ny spids, der kræver minimalt tryk og et helt nyt hoved, der sørger for en flot finish.
– Via en specialdesignet robot, udviklet udelukkende til udviklingen af Essdrive, har vi testet tusindvis af forskellige skruer. I dag har vi sandsynligvis flere rådata om, hvordan træskruer fungerer, end noget andet firma i skrueindustrien globalt. Gennem vores tests, ved vi i dag præcist, hvorfor en bestemt skruekonstruktion er bedre end en anden, siger Christofer Lindberg, innovations- og produktchef for skruer på Essve.
Den nye træskrue er netop blevet nomineret til Eisen 2018 Innovation Award, der uddeles på den internationale værktøjsmesse i Køln 4.-7. marts.