Hos Dansk El-Forbund er de bekymrede i disse dage. Forklaringen er, at forbundet for nyligt tabte en faglig voldgift om rettighederne for vikarer. Det, der i den forbindelse bekymrer næstformand i forbundet Jens-Olav Pedersen mest, er, at sagen efter hans mening er udtryk for en tendens til, at arbejdsgiverne vil presse lønmodtagerne på vundne goder og rettigheder gennem øget brug af vikarer.
– Jeg er bange for, at arbejdsmarkedet er på vej mod at blive delt op i et A- og et B-hold. Jeg har ikke nogen patentløsning på, hvordan vi kan imødegå det, men vi er nødt til at tage en diskussion om det – i fagbevægelsen og også på politisk plan, siger han til fagbladet Elektrikeren.
I den konkrete sag havde G4S Security Services, der er omfattet af alarm- og elektrikeroverenskomsten mellem DI II og DEF – VABA-overenskomsten – til nogle opgaver indlejet et antal vikarer fra selskabet Viktech. Viktech er medlem af arbejdsgiverforeningen Tekniq og dermed omfattet af en anden overenskomst – Elektrikeroverenskomsten.
En tillidsrepræsentant i G4S konstaterede, at vikarerne, der var undergivet G4S’ ledelsesret og i øvrigt havde G4S-tøj på, gik til en timeløn, der lå væsentligt under de fastansattes, selv om de lavede det samme arbejde. Lønnen var ikke underbetaling som sådan, da den var i overensstemmelse med den overenskomst, som Viktech er omfattet af. Men den var ikke i overensstemmelse med lokalaftalerne i den virksomhed, hvor vikarerne udførte deres arbejde.
Vikarer dækket af lokalaftaler
Ved en faglig voldgift krævede DEF, at DI og G4S skulle anerkende, at indgåede lokalaftaler skal efterleves – også når der er tale om indlejede vikarer. DI mente, at det må afgøres overenskomst for overenskomst, om den omfatter vikarer – og det gør alarm- og elektrikeroverenskomsten hos G4S ikke.
I kendelsen fik DI ret i, at det må afgøres overenskomst for overenskomst, om vikarerne er dækket af de aftaler, som det indlejende firma har indgået. Og fordi, der ikke findes en aftale for vikarerne i alarmoverenskomsten, er de ikke dækket her, men i vikarfirmaets overenskomst.
Der var ikke tale om et stort antal vikarer, og alarmoverenskomsten omfatter ikke nær det antal elektrikere, som der er tale om, når det gælder elektrikernes store overenskomster: Vikarer vil altså være omfattet af lokalaftaler på de fleste elektrikerarbejdspladser. Alligevel er Jens-Olav Pedersen urolig:
– En meget stor del af arbejdsmarkedet reguleres af minimallønsoverenskomster, hvor en væsentlig del af løndannelsen sker lokalt. Og når vikarer kan udelukkes fra lokalaftaler, er de på mange områder væsentligt dårligere stillet end deres fastansatte kolleger – også selvom de via lovgivningen skulle være sikret mod forskelsbehandling. Dertil kommer de goder, som er bestemt af anciennitet, og de goder får vikarerne jo i sagens natur ikke.
Ikke fleksibelt nok
Jens-Olav Pedersen peger også på, at en øget brug af vikarer skaber problemer i forhold til efteruddannelse, valg af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ikke mindst hele lærlingeuddannelsen: Vikarbureauer uddanner jo ikke lærlinge.
– Vi har opbygget et omfattende overenskomstsystem med uddannelsesmæssige og økonomiske perspektiver, som baserer sig på faste ansættelser. Samtidig har vi også indrettet systemet, så det er fleksibelt og imødekommende over for virksomhedernes behov. Men nogle arbejdsgivere synes altså, at det ikke er fleksibelt nok. De henter nogle kortsigtede gevinster ved at bruge et opgavebestemt daglejer-system. Og som ‘daglejer’ står man ikke i nogen særlig stærk position, når man skal forhandle sine betingelser: Konsekvensen bliver et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor A-holdet er dem, der scorer både pengene og fremtidsmulighederne, mens B-holdet må tage til takke med det, der falder af, udtaler Jens-Olav Pedersen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';