Der er store forskelle på boligsituationen i land og by. F.eks. er friværdien hos den gennemsnitlige parcelhusejer på Frederiksberg 8,7 mio. kroner større sammenlignet med parcelhusejeren på Lolland. Kombineret med en lavere indkomst er det vanskeligere for mange for mange boligejere i landdistrikterne at finde midler til at investere i grønnere og sundere boliger – selvom mange af dem trænger:
Ifølge tal fra Energistyrelsen (2022) døjer mange kommuner i landdistrikterne med lave energimærker i boliger. Det gælder særligt for øer som Ærø og Læsø Kommune, hvor over 80 % af boligerne har et dårligt energimærke (D-G). På landsplan er gennemsnittet 52 %.
Ifm. at EU er på vej med krav om energirenoveringer af de mindst klimavenlige boliger kommer Landdistrikternes Fællesråd, Tekniq Arbejdsgiverne, Tænketanken Cevea, Dansk El-Forbund og Synergi med et nyt fælles udspil:
– Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er energirenoveringer nødvendige tiltag, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
– Faktum er bare, at der er stor forskel mellem land og by, når det kommer til mulighederne for at igangsætte energiforbedrende tiltag. Det kommende krav fra EU er en oplagt mulighed for at gøre op med den regionale ubalance og ubalancen mellem land og by – men det kræver, at det gribes rigtigt an. Det kommer bl.a. til at kræve offentlig støtte og finansiering, hvis vi skal have hele landet med og sikre et land i bedre geografisk balance, som også regeringen ønsker, tilføjer han.
En gylden mulighed
Kravet om energirenoveringer ventes som en del af den opdatering af Bygningsdirektivet, der i øjeblikket forhandles om i EU.
– Det er en bunden opgave at mindske CO2-udslippet fra bygningerne, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, siger direktør i Synergi, Katrine Bjerre, og fortsætter:
– Vi har en generel udfordring med en stor og stigende ubalance mellem land og by – det gælder ikke mindst på boligområdet. De forestående renoveringskrav er en gylden mulighed for at rette op på skævheden og løfte boligstandarden i landdistrikterne. Det er dog ikke en gratis mission, selv om meget af eller hele investeringen kommer igen i form af lavere energiregninger. Derfor opfordrer vi regeringen til at lade sig inspirere af vores udspil og inddrage en køreplan for bedre, grønnere boliger i den kommende ‘landdistriktsoffensiv’.
Grønt renoveringsfradrag
I udspillet foreslås bl.a. et grønt renoveringsfradrag og statsgarantien udvides, så den gælder generel energirenovering og ikke kun udskiftning af gas- og oliefyr.
Derudover foreslås at udvide puljen til etablering af almene boliger med 20 mio. kroner, som øremærkes opkøb af ældre parcelhuse med henblik på at omdanne dem til en eller flere energieffektive almene boliger. Ligeledes bør puljen til landsbyfornyelse øges fra nuværende 100 mio. kroner årligt til 330 mio. kroner årligt i en 10-årig periode.
A- og B-hold på boligmarkedet
Ifølge Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, kan den grønne omstilling ikke holde til at være parkereret i nødsporet. Han henviser bl.a. opbremsningen i salget af varmepumper:
– Det er særligt problematisk uden for de større byer, hvor man typisk har langt til fjernvarmenettet og derudover også meget lavere friværdier at trække på ift. at investere i en ny varmekilde. Derfor er det vigtigt at høste de store potentialer i bygningsrenovering ved at støtte den grønne omstilling i de tyndere befolkede områder, så vi ikke ender med at lave et A- og et B-hold på boligmarkedet.
Der renoveres for op mod 100 mia. kroner i Danmark hvert år.
