Stampet ler går en spændende fremtid i møde i byggeriet

Stampet ler er ikke et nyt byggemateriale. Det har vores forfædre anvendt gennem århundreder. Men næppe ret mange har forestillet sig muligheden for, at dette materiale ville få en genfødsel i en verden af beton og stål.

Over de senere år har byggebranchen med klima- og miljøkasketten på kigget på biogene materialer som alternativ til eksempelvis traditionel isolering, men bortset fra træ har der ikke været tanker om at anvende dem i konstruktionsmæssig sammenhæng.

Læs også

Stjernearkitekten er gået fra en helt til vor tids skurk

Det er for alvor ved at ændre sig. I 2023 så et nyt partnerskab, Leralliancen, dagens lys. Formålet var at undersøge, hvordan vi kan anvende stampet lerjord, der blandt andet bidrager til at reducere CO2-udledningen betydeligt. Alliancen består i dag af Pension-Danmark, Kirkbi og CPH Village, deres rådgivere Juul Frost Arkitekter, ReVærk, Engel Architects, samt RAW (Robots at Work), Én jord og DTU samt flere andre.

En helt uendelig ressource

Arbejdet blev sat i gang med støtte fra Realdania, og selv om nogle givet mente, og måske stadig mener, at tanken om byggerii stampet ler ikke har gang på jord, var en af landets store bygherrer, PensionDenmark, allerede dengang af den opfattelse, at den var værd at forfølge. Groft sagt er stampet ler nemlig en uendelig ressource, der ikke kræver andet end en skovl for at blive udvundet.

Helt op til 1930’erne, hvor det industrielle byggeri tog fart, har stampet ler spillet en rolle i byggeriet, og siden 1970’erne har forskellige røster i byggebranchen talt for dette naturmateriale, lige som forskellige forsøg og eksperimenter har været igangsat. Nu er vi imidlertid nået til det punkt, hvor især to faktorer skal være med til at afgøre om stampet ler kan blive en succes i fremtidens byggeri.

Resultatet af to års arbejde

For det første skal der skaleres op til industriel skala, og for det andet skal det være muligt ikke kun at bygge små enfamilieshuse, men også at anvende materialet til byggeri i højden. Et af de mest kendte bygningsværker, hvor der er anvendt stampet ler, er den kinesiske mur, og den står som bekendt endnu,
men det er trods alt en anden verden at skulle anvende stampet ler i elementbyggeri.

Læs også

James Hardie: Cirkulær økonomi ved et tilfælde

Det skal ny viden, partnerskaber i byggebranchen på tværs af rådgivere, forskere, bygherrer og entreprenører samt nye redskaber som eksempelvis robotteknologi være med til at bakke op om. Gennem de seneste to år har Leralliancen arbejdet på at udvikle stampet lerjord til et dokumenteret, standardiseret og skalerbart alternativ til beton, og resultaterne er netop offentliggjort i en ny publikation.

Lovende forsøg i fuld skala

Den præsenterer de første resultater i form tekniske test, fuldskalaforsøg, robotbaseret produktion, internationale erfaringer samt pilotprojekter. For at gøre stampet lerjord anvendelig i stor skala på måder, der matcher byggebranchens krav, arbejder Leralliancen målrettet med at automatisere og effektivisere
produktionen. I samarbejde med Robot At Work er der derfor udviklet og afprøvet flere robotstyrede stampningsværktøjer.

Resultatet er et teknologisk gennembrud, der gør lerjord til et realistisk og konkurrencedygtigt alternativ i byggeriet. Analyser viser, at hybridbyggeri med træ og stampet lerjord kan reducere CO2-aftrykket med op til 75 %. Materialet har desuden dokumenterede fordele for indeklimaet, blandt andet fugtregulering, høj termisk komfort og lav toksicitet. Samtidig kan overskudsjord fra byggepladser genanvendes i stedet for at blive deponeret.

Læs også

Vindmøller frem for natur: Minister tillader kæmpe havneudvidelse

Samspil med betonelementer

I Leralliancen er man efter eget udsagn ikke religiøse, men plæderer for anvendelsen af stampet ler, hvor det giver mening. I den sammenhæng er samspillet med andre og mere traditionelle former for byggematerialer naturlig. I betonindustrien taler man om design- samt materialeoptimering, og lige før sommerferien var der mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med et andet projekt hos en af Leralliancens partnere, nemlig Én Jord.

Det er initieret af Tim Gudmand-Høyer, der er dynamisk statiker hos Rambøll, og går ud på at erstatte kernen i betonelementer med stampet ler. Med henblik på at reducere CO2-aftrykket har en række andre projekter været igangsat, hvor man enten har erstattet kernen med en svagere beton eller dele af genbrugte betonelementer, men Tim Gudmand-Høyer syntes også, det kunne være spændende at prøve stampet ler.

Interesse blandt bygherrerne

En dag ringede han til Johans Klejs fra Én Jord, der sammen med Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Arkitekter og Helle Nørgaard Beck fra Heidelberg Materials Precast Danmark er partnere i netop dette projekt. Han ville høre, om Johan Klejs kunne hjælpe med at fylde en betonramme op med stampet ler. Det er et lille års tid siden, og nu er man klar med den første egentlige prototype til et betonelement med lerkerne.

– Jeg kan selvfølgelig ikke love, at planerne bliver realiseret, men vi er i dialog med en bygherre, der har vist interesse for at anvende den slags elementer i forbindelse med opførelse af ungdomsboliger.

Læs også

Asfaltindustrien kræver klimakrav fra kommunerne – og bringer selv 9 bud

Sådan siger Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Arkitekter, og han er ser store muligheder for at skabe synergi på tværs af værdikæden, hvor man kan gøre hinanden endnu bedre ved at samle tværfaglige erfaringer.

Slut med overdimensionering

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, så inden begejstringen tager overhånd, er det nødvendigt at tage myndigheder samt Bygningsreglement i ed. Leralliancen har foretaget lovende belastningstest på DTU, men det er klart, at i det øjeblik stampet ler anvendes til byggeri i højden er det nødvendigt med klokkeklar dokumentation over styrke og robusthed.

Det er netop i emnerne konstruktion og statik, at Tim Gudmand-Høyer finder sit forsøg spændende.

– Jeg er på linje med mange andre, der mener, det er overdreven brug af materialet at arbejde med samme betonstyrke og samme statik i alle et byggeris etager. Blandt andet derfor synes jeg, det er interessant at betragte anvendelsen af stampet ler i byggeriet ud fra en industrialiseret tankegang.
Behøver vi så meget styrke, som vi arbejder med i dag, i et byggeris øverste etager? Jeg tror det ikke, siger Tim Gudmand-Høyer.

Velegnet til materialeoptimering

Samme holdning har Troels Dam Madsen, der forklarer, at det gælder om at komme tilbage til en tektonik, hvor byggematerialerne anvendes lidt mere nøgternt. Helt på linje med Tim Gudmand-Høyer siger han, at vi slet ikke udnytter betonens kapacitet optimalt.

I hans optik har byggebranchen i lidt for høj grad slået ring om sig selv, så derfor er han glad for, at der nu er velvilje til at kigge på såvel nye materialetyper som nye produktionsformer.