Stadsarkitekt: Transformationer skaber byer med lag af historie og identitet – og følelsen af at høre til

Aarhus er midt i en omfattende byudvikling, hvor historiske bygninger får nyt liv. Stadsarkitekt i Aarhus Kommune ser transformationen af byens eksisterende bygninger som en central del af fremtidens Aarhus.
Tidligere kommunehospital i Aarhus.
Det tidligere kommunehospital i Aarhus er siden 2019 blevet omdannet til en moderne campus, Universitetsbyen. Projektet, der forventes færdigt i sommeren 2025, bygger på principper om bevaring og udvikling af de eksisterende bygninger med fokus på bæredygtighed. Foto: AART.

Aarhus er i hastig udvikling, og byen oplever i disse år en række omfattende transformationsprojekter, der forandrer byens landskab og skaber nye muligheder for borgere og erhvervsliv.

Et eksempel på denne tilgang er Universitetsbyen, hvor det tidligere kommunehospital siden 2019 er blevet omdannet til en moderne campus. Projektet, der forventes færdigt i sommeren 2025, bygger på principper om bevaring og udvikling af de eksisterende bygninger med fokus på bæredygtighed.

Et andet eksempel er amtssygehuset, hvor området for de gamle bygninger i 2030 vil huse omkring 2.500 beboere som en ny bydel midt i Aarhus.

– Aarhus rummer et potentiale for transformation. Hvert bykvarter har sine præmisser og muligheder. Forståelsen for stederne og kvalitet i både bygninger og udearealer er nøglen til at lykkes, fortæller stadsarkitekt i Aarhus Kommune, Anne Mette Boye.

Læs også

Building Green i Aarhus: Genbrugstræ rummer stort potentiale – i sekundære bygninger

Hun uddyber:

– Det kræver fælles innovationskraft, for det er nyt at se nærmere på særligt erhvervsområderne, hvor vi kan gentænke anvendelsen uden nødvendigvis at omdanne dem til boliger. Også parcelhusområderne og oplandsbyerne rummer muligheder, vi skal drøfte ind i en transformationsdagsorden.

En naturlig følelse af forankring i byen

Aarhus’ arkitektur bærer tydelige spor fra flere perioder – fra den middelalderlige bystruktur, der stadig er mærkbar i de smalle gader og torve i byens centrum, til bygninger fra det 20. århundrede. Og de forskellige perioder spiller en vigtig rolle i byens moderne transformation, fortæller Anne Mette Boye:

– Når vi bygger videre på eksisterende strukturer, skaber vi en by med lag af historie og identitet, der kan mærkes og opleves. Det skaber en fornemmelse af at høre til, at man er en del af mange generationer og giver en naturlig følelse af forankring i byen.

Læs også

”Pris over bæredygtighed”: Arkitekter frygter for den grønne omstilling

Stadsarkitekten deltager sammen med Carsten Raundahl fra Raundahl & Moesby og Anne Sofie Okkels fra AART Arkitekter i debatten ”Hvordan genbruger vi byen?” på årets Building Green i Aarhus, der åbner i dag.

Debatten modereres af programleder i foreningen Byens Netværk, Lisbet Fibiger, og hun ser et godt potentiale i Aarhus’ muligheder for at genbruge sig selv i stor skala:

– Der er god grund til optimisme, også når vi kigger på den unge generation. Uddannelsesinstitutionerne arbejder i øjeblikket på at forny deres fagområder, så de bliver mere nysgerrige og fleksible ift. fremtidens måder at bygge på. Der er generelt et større fokus på, hvordan vi kan udvikle med helheden for øje, siger Lisbet Fibiger.

Relateret indhold