Randers får ny bydel og værn mod vandet

Byrådet har givet grønt lys for at etablere Flodbyen Randers - en helt ny bydel med plads til 7-8000 indbyggere.
Randers Kommune har et samarbejde med Randers Havn om overtagelse af havnearealerne i takt med, at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber frem mod 2036 Illustration: Randers Kommune.
Randers Kommune har et samarbejde med Randers Havn om overtagelse af havnearealerne i takt med, at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber frem mod 2036 Illustration: Randers Kommune.

– Vi har med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Flodbyen Randers nået en milepæl for kommunen i realiseringen af et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i landet. Vi trækker naturen med helt ind i byen, bygger i en skala der passer til Randers og kobler byudviklingen med klimatilpasning og infrastruktur, siger borgmester i Randers Kommune Torben Hansen, som fortsætter:

– Der skal være lys, luft og adgang for alle til vandet, og udviklingsplanen viser retningen for, hvad vi sammen med investorer og udviklere vil bringe fra skrivebordet til virkeligheden. Allerede nu er vi i dialog med private investorer.

Udviklingsplanen for Flodbyen Randers er blevet til over flere år med involvering af borgere, virksomheder og Realdania.

Byudviklingen omhandler et cirka 59 hektar stort område ved Gudenåen og Randers Fjord. Visionen er at skabe en ny bydel med plads til 7-8000 indbyggere, hvor der er nærværende natur, en tilgængelig vandkant for alle, en varieret og forbundet by samt et mangfoldigt by- og hverdagsliv. Planen indeholder cirka 335.500 kvadratmeter bebyggelse – primært boliger samt en mindre andel erhverv.

Udviklingsplanen er opdelt i etaper og vil sætte retningen for byudviklingen i området i de kommende 40-50 år. Men allerede nu sættes gang i planlægningsarbejdet, så der i 2022 kan ses de første aktiviteter i området.

Bedre infrastruktur og klimasikring

Foruden en ny bydel kan randrusianerne se frem til en forbedring af byens infrastruktur og en bymidte, der er sikret mod oversvømmelser.

En ny bro, Klimabroen, vurderes at halvere trafikken på Randers Bro, som i dag bliver passeret af omkring 40.000 køretøjer i døgnet. Samtidig vil Klimabroen fungere som en del af beskyttelsen mod stormfloder. Ligeledes vil en godt seks kilometer lang højvandsbeskyttelse kaldet Klimabåndet fungere som klimabeskyttelse og samtidig skabe by- og naturområder. Klimatilpasningen bliver således en medspiller, der er med til at skabe merværdi.

Naturen kommer tæt på beboerne i den nye bydel. Illustration: Randers Kommune.
Naturen kommer tæt på beboerne i den nye bydel. Illustration: Randers Kommune.

– Planen forløser potentialet i Randers’ gunstige placering. Den viser, hvordan man kan vende en svær situation – med risiko for oversvømmelse, tung trafik og en havn i forandring. Og her er “Klimabåndet” så en ny måde at gå til sagen på, hvor man altså bruger natur- og landsskabsbaserede løsninger langs indløbet i fjorden. Naturen kommer tættere på byen – samtidig med, at man får en robust håndtering i mange år frem af, at havvandet stiger, siger Mikkel Suell Henriques, der er projektchef i Realdania.

Randers Kommune forventer at investere op mod 700 millioner kroner i byggemodning, byrum, fællesarealer, nye cykel- og gangforbindelser med mere over den samlede projektperiode. Udgiften vurderes at blive modsvaret af tilsvarende indtægter fra salg af byggeretter. Klimabroen er en undtagelse. Den kommer til at koste 500 millioner kroner, der skal trækkes fra en særskilt opsparing på kommunens anlægsbudget.

Udviklingsplanen for Flodbyen Randers er udarbejdet i tæt samarbejde med C.F. Møller Architects, Red Cushman & Wakefield og Colliers International.

Relateret indhold