“De nye klimakrav er for slappe – branchen må selv tage taktstokken”, lød det sekretariatsleder hos Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen i efteråret. Han var på branchens vegne svært skuffet over de klimakrav, der blev indført i bygningsreglementet ved årsskiftet 2022/2023.
De klimakrav, der blev gældende, var sat alt for lavt, sagde Lauritz Rasmussen dengang:
– For den nuværende, indledende grænseværdi på 12 kilo CO2-ækvivalenter er så lempelig, at man næsten ikke kan kalde det for et krav. Stort set alle bygninger – gamle som nye – vil kunne leve op til det krav, og det lægger jo en gevaldig dæmper på effekten.
Nu har regeringen og et bredt flertal på Christiansborg endelig taget den politiske taktstokken og er blevet enige om en aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant. De nye krav betyder bl.a., at flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet af markant strammede klimakrav.
Ændrer reglerne: Politisk belønning til genbrug i nybyggeri
Bag aftalen, der skruer op for de grønne ambitioner, står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. De er blevet enige om en aftale, der sætter ambitiøse grænser for, hvor meget CO2e et nyt byggeri må udlede.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:
– Byggebranchen står for en stor del af den samlede udledning, og derfor er det vigtigt, at vi kan samles om at være så ambitiøse. Med aftalen strammer vi kravene langt mere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale fra 2021. Flere nye byggerier vil blive grønne, og alle danskere vil fremover skulle forholde sig til klimaet, når de bygger en ny bolig.
Mere genbrug
Med aftalen bliver klimakravene for nyt byggeri strammet markant, og alt boligbyggeri vil blive omfattet. Desuden vil selve byggeprocessen blive inkluderet i klimaregnskabet. Aftalen går markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021.
Dertil kommer følgende stramninger:
Flere typer bygninger skal omfattes
- Uopvarmede bygninger over 50 m2, f.eks. parkeringshuse og lagerbygninger, og ferieboliger vil også skulle leve op til en grænseværdi for CO2e-forbruget.
- Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner vil være omfattet af grænseværdien. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og feriboliger omfattes tilbygninger over 250 m2.
Forskellige klimakrav til forskellige bygninger
- Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.
Strammer klimakravene til DGNB-certificering
Selve byggeprocessen skal med i klimaregnskabet
- Der fastsættes en grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.
Særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 kvm undtages
- Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug, undtages fra CO2e-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.
Et gennemsyn af reglerne
- Bygningsreglementet skal ses igennem for at imødekomme det sammenstød, der vil opstå mellem krav til bygningers sikkerhed og sundhed og de nye klimakrav.
Mere genbrug og genanvendelse eksisterende bygninger
- For at fremme renovering frem for nedrivning skal kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes. Muligheden for at afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning skal undersøges nærmere.
De nye klimakrav skal ifølge den nye politiske aftale træde i kraft fra 1. juli 2025 og ikke som skitseret i den nationale strategi pr. 1. januar 2025. Læs hele aftalen her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';