Forhandleren af entreprenørmaskiner, Zeppelin Danmark, råber nu vagt i gevær.
For byggeriets grønne omstilling har et for snævert fokus på byggematerialer og byggepladsers ressourceforbrug, mens maskiner og værktøj går under radaren, mener adm. direktør hos Zeppelin Danmark, Henrik Stordal:
– Entreprenørmaskiner er en stor del af en byggeplads, og derfor bliver vi nødt til at sikre os, at vi også tænker maskinernes levetid og herunder reparationer ind i helhedsbilledet.
Bygherre: Klimasvarene findes i Træs utraditionelle materialeliste
Ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, forklarer seniorforsker Kim Haugbølle, at der generelt er et hul i bygningsreglementets klimakrav:
– Skruen for byggeri bliver strammet yderligere frem mod 2025, men fokus ligger fortrinsvis på byggeriet som produkt og brugen af materialer.
– Fra 2025 kommer der også krav til byggepladsen for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen. Dermed bliver den indlejrede klimabelastning fra bl.a. maskiner og værktøj usynlig i det samlede regnskab, siger han.
Rambøll giver gratis grøn hjælp til hele verdens bygherrer – har brug for et fælles sprog
På trods af, at entreprenørmaskinerne er vidt udbredte på byggepladser, findes der ifølge seniorforsker Kim Haugbølle ikke beregninger på deres klimamæssige belastning. Han mener derfor, at det umiddelbart er en god idé at forlænge levetiden på maskinerne, men påpeger, at effekten fuldstændig afhænger af den enkelte maskine og model samt af maskinernes kvalitet og effektivitet.
Gør det bedre i morgen end i dag
Det er Zeppelin Danmarks forhåbning, at man kan sætte gang i en debat og være med til at udvikle branchen. Målet for Caterpillar-forhandleren er at kunne indsamle, retrofitte og genanvende stort set alle anvendelige reservedele:
– Hvis hele byggebranchen skal rykke sig, så bliver vi nødt til at gøre det bedre i morgen end i dag. Det gælder alle inden for branchen, for alle bliver nødt til at bidrage, hvis vi skal regulere hele vejen rundt om det grønne byggeri, siger Binne Huitema, servicedirektør ved Zeppelin Danmark.