Byggeriets parter hilser de strammere CO2-krav velkommen

Byggeriets parter er generelt tilfredse med den nye aftale om strammere klimakrav til byggeriet. Også de differentierede krav på forskellige bygningstyper får positive ord med på vejen.
Byggeplads i Hillerød. Nordstern-flag vejrer
Alle bygningstyper bør bidrage til den grønne omstilling – og sådan bliver det med den nye klimaaftale. Arkivfoto: Louise S. Strøbech

Byggeriet går en grønnere fremtid i møde – helt bogstaveligt talt – i forbindelse med den politiske aftale om nye klimakrav til byggeriet, som skal gælde fra 1. juli 2025. Sådan lyder det fra en mindre samling af byggeriets parter, der alle hilser de nye krav velkommen.

Aftalen stiller en række øgede klimakrav til byggeriet. Krav som skal sikre, at hele byggeriet bidrager til den grønne omstilling. Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, er derfor overordnet set glad for den nye aftale:

– Vi har længe sagt, at vi har brug for at kende klimakravene til byggeriet fra 2025 så hurtigt som muligt. At forhandlingerne derfor er gået så hurtigt, da de først kom i gang, er politisk godt arbejde. Tak til alle forligspartierne for det. At den nye aftale så også indeholder stramninger af CO2e-grænseværdien for bygningers klimapåvirkning, der er skærpet, udover det niveau, som regeringen i sidste uge kom med, er vi rigtig glade for. Ikke mindst på klimaets vegne. For som branche skal byggeriet nok kunne levere, forklarer Henrik Garver.

Foto: Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, er generelt tilfreds med den nye aftale. Han er dog ærgerlig over, at brugs- og vedligeholdelsesfaserne er kommet med i beregningen af byggeriets klimaaftryk i denne omgang.

Ser paradokser

Hans kollega og chef for bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, kan også se flere positive aspekter ved den nye præsentation:

Læs også

Kritik af regeringens klimaudspil: “Vi kan bare fortsætte, som vi plejer”

– Differentierede krav på forskellige bygningstyper, er noget vi har arbejdet for. Det ville være uambitiøst, hvis der kun var én fælles grænseværdi for alle bygningstypologier, som er det, vi har haft de seneste år. Der er så også nogle paradokser. Eksempelvis har små sommerhuse en lavere grænseværdi end større sommerhuse. Ved små byggerier er det generelt sværere at bygge CO2-venligt ’pr. kvadratmeter’. For uanset størrelsen af huset er der eksempelvis stadig behov for et badeværelse, siger Majbritt Juul, der er tilfreds med, at tiny houses ikke er blevet kategoriseret sammen med små sommerhuse.

En hårfin balance

Aftalen sætter en ambitiøs retning for nybyggeriet, der fra midten af 2025 kun må udlede 7,1 kg CO2/m2. Kravet er næsten identisk med det, en samlet byggebranche selv har peget på i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

– Det er en hårfin balance, politikerne har ramt. Aftalen sikrer både grønnere boliger, og tager sociale hensyn til de almene boligers vilkår. Kan man reducere endnu mere, så kan den nye frivillige CO2-klasse på i gennemsnit 5,8 kg CO2/m2 bruges som mål, siger direktør i DI Byggeri, Anders Stouge. Han tilføjer:

Direktør i DI Byggeri Anders Stouge glæder sig bl.a. over, at de nye krav først træder i kraft med en ændring af bygningsreglementet i midten af 2025. Dermed får branchen lidt ekstra til at omstille sig til de nye krav.

– Nu er det vigtigt at komme i gang med at revidere bygningsreglement, så det bliver fremtidssikret i forhold de endnu lavere klimkrav, og så det bliver nemt at anvende, siger Anders Stouge.

Logistik og gode materialer tillægges større værdi

Også i brancheforeningen Danske Byggecentre er man tilfreds med den nye aftale. Adm. direktør Palle Thomsen siger:

Læs også

Nye vinkler: Helhedsorienteret klimaplanlægning kan gøre byer grønnere

– I Danske Byggecentre glæder vi os over at der omsider er landet en aftale, at byggeprocessen fremover vil indgå i grænseværdien og at regeringen ønsker at omfatte flere bygningstyper. Vi hilser de strammere CO2-krav velkommen og glæder os over, at de danske byggecentre står i en stærk konkurrenceposition, da logistik, gode materialer og dokumentation fremover vil tillægges en større værdi og betydning for et byggeris udledning, siger Palle Thomsen, der kalder det fornuftigt, at byggeprocessen fremover vil indgå i grænseværdien.

Det vil give et mere retvisende billede af byggeriets faktiske forbrug, lyder det.

Relateret indhold