Der bliver skruet mere og mere op for den grønne omstilling i samfundet. Ikke alene er det en fordel for både klode og klima, når en bygning bliver renoveret grønnere – eller bygges grøn fra starten af – det kommer også ejerne og lejerne til gode. Det viser to nye analyser af bæredygtige kontorejendomme, som hhv. CBRE og EjendomDanmark har lavet.
– Danskerne bruger en stor del af deres liv på kontoret. Derfor er der en stor klimagevinst at hente, når flere af dem bliver mere bæredygtige – f.eks. ved at der i højere grad skrues ned for forbruget i ydertimer og weekender. Det er jo en bonus, at det også økonomisk kan betale sig at træffe det grønne valg, siger underdirektør Morten Marott Larsen, EjendomDanmark.
Han tilføjer:
– Det er i virkeligheden den helt rette vej at gå. For lejerne får moderne faciliteter i tillæg til lavere driftsomkostninger, klimaet får et boost, og så er der også en fordel i det for ejerne, når det kan svare sig at investere i at gøre de danske ejendomme mere grønne.
København scorer højt målt på lejeindtægter
Ejendomskoncernen CBRE har sammenlignet kontorejendomme med en bæredygtighedscertificering med ejendomme uden fra de 15 byer Lissabon, Porto, Milano, Madrid, Barcelona, Lyon, Paris, Amsterdam, Budapest, Bratislava, Prag, Warszawa, Oslo, Stockholm og København. Sammen repræsenterer de 15 byer 12 lande.
Her viser det sig, at bæredygtige ejendomme både har en fordel når det kommer til udlejningspriser og kortere tid med tomgang uden lejere. På tværs af de 15 byer opnår de bæredygtige kontorer højere lejeindtægter, og i alle byer har de certificerede kontorbyggerier betydeligt kortere perioder, hvor kontorerne ikke er udlejet.
Tallene er opgjort for en periode på fem et halvt år fra 2016 til og med første halvår 2021, og især scorer København højt målt på lejeindtægter. I den danske hovedstad får de bæredygtige byggerier 29 % højere lejeindtægterne sammenlignet med ikke-certificerede bygninger. I gennemsnit for alle 15 byer er tallet 21 %.
EjendomDanmarks analyse viser, at certificerede kontorejendomme i gennemsnit har en leje på ca. 1.500 kr. per kvadratmeter per år, mens den for de ikke-certificerede kontorejendomme er ca. 1.200 kr.
– Det er klart, at vi stadig er i den spæde begyndelse af den grønne omstilling, så typisk er det også de i forvejen mest attraktive ejendomme, der udvælges til renoveringer med dertilhørende certificeringer. Altså kan det mange steder godt være, at forskellen vil være mindre. Der er dog ingen tvivl om, at effekten er der – og dette er jo en stor motivationsfaktor for at sikre, at endnu flere ejendomme får det grønne stempel, siger Morten Marott Larsen.
Certificerede kontorer hurtigt genudlejet
Da coronakrisen ramte, blev der i næsten alle storbyer flere ledige kvadratmeter. I mange lande er det samlede antal af uudlejede kontorlokaler fortsat stigende, mens de certificerede kontorbygninger hurtigt fik nye lejere ind og knækkede kurven.
– Der er flere og flere virksomheder, som har strategier for at minimere deres klimaaftryk. På det finansielle område og andre sektorer, som er præget af administrativt arbejde, betyder bygningerne meget. Det er en af årsagerne til, at vi oplever en stor efterspørgsel på kontorer i certificerede bygninger. Min vurdering er, at efterspørgslen vil stige. Det er helt omvendt af situationen for ti år siden, hvor de potentielle lejere var bange for, at det var dyrere. Dengang blev de ved med at spørge til en business-case, det gør de ikke i dag, siger Dragana Marina, der er Head of Research i CRBE’s danske afdeling.
Hun ser certificeringen som en sikkerhed, der gør det lettere, at få alle parter i værdikæden med.
– En bygning kan jo sagtens leve op til standarderne for bæredygtighed, uden at den er certificeret. Men med en certificering er der sikkerhed for, hvad man får. Det har betydning for virksomhedernes ESG-politik, uanset om de lejer sig ind eller køber. Dermed får det også værdi for investorerne. Der er en sammenhæng i hele værdikæden, siger Marina Dragana.
ESG står for Enviromental, Social og Governance, og er samlet set et udtryk for virksomhedernes samfundsansvar.
Bæredygtighed er et aktiv
Projektchef Morten Leen fra AP Pension, som også er bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark, genkender det billede, de to analyser tegner.
– For os betyder det meget, at ejendomme med en certificering er langt mere omsættelige end andre ejendomme. I forvejen er ejendomme ikke så likvide som aktier. Alene derfor er de bæredygtige ejendomme mere interessante. Vi vil samtidig gerne tiltrække de rigtige virksomheder som lejere, og her er det et aktiv, at vores ejendomme er certificerede, siger Morten Leen, der mærker en stærkt stigende interesse for bæredygtige kontorbygninger.
– Der bliver spurgt ind til data. For mange virksomheder handler det om deres ESG-profil. Samtidig er det med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads, når man har til huse i bæredygtigt byggeri, siger han.
Nye kontorer DGNB-certificeres
Også en stor andel af de nybyggerier, der er i pipelinen til kontor, butik, lager, industri og transport, vil i 2022 få et bæredygtighedsmærke af en slags, viser tal fra Byggefaktas digitale Bæredygtighedsrapport 2022, der dækker nybyggerier med hver en samlet anlægssum på over 30 mio. kr.
Rapporten viser, at der i 2022 vil blive bygget bæredygtige nybyggerier indenfor kategorien kontor, butik, lager, industri og logistik til en samlet pris på 15.577 mio. kr., mens de ikke-bæredygtige byggerier kun løber op i knap det halve med en samlet pris på 7.539 mio. kr.
De fleste af de certificerede byggerier i denne kategori er kontorer, hvor DGNB er den klart mest benyttede certificeringsordning, viser bæredygtighedsrapporten.
For at opnå bæredygtighedspoint benytter AP Pension f.eks. den mere klimavenlige beton, FutureCem, i alle nye projekter, fortæller siger Morten Leen, der oplever et klart skift, hvor virksomhedskunderne i stigende grad er interesserede i certificerede kontorer.
– Det skræmmer ikke længere nogen væk, når vi fortæller, at det giver en omkostning på 0,25-0,5 % svarende til 5-7 kr. pr. kvadratmeter, og samtidig typisk giver en reduktion i ejendommens klimabelastning på 30 %, siger han.
