Et dansk ingeniørkonsulenthus ved navn Adding Engineering undergår store forandringer på ejerfronten i disse dage.
Virksomheden er opkøbt af den nordiske konsulentkoncern XPartners, der råder over 1.800 specialister – indenfor brancher som infrastruktur, byggeri og miljø – og 50 virksomheder.
Det nye opkøb giver anledning til stor begejstring i XPartners danske afdeling.
XPartners laver sit femte danske opkøb i år
– Adding Engineering er et værdifuldt bidrag til vores danske platform med en dokumenteret track record, stærke kunderelationer og tydelige kompetencer inden for industri- og energirelaterede projekter, der understøtter procesengineering og den grønne omstilling, siger Rasmus Ødum, Managing Director for XPartners Danmark, og fortsætter:
– Der er gode forudsætninger for samarbejde på tværs af gruppen og for i fællesskab at videreudvikle vores tilbud til kunderne.
Mere værdi for kunderne
I Adding Engineering, der råder over 70 medarbejdere, er begejstringen også til at finde.
Virksomheden er overbevist om, at det giver vækstpotentiale og styrker dem i deres arbejde.
– Vi ser frem til at blive en del af XPartners og fortsætte udviklingen af Adding Engineering sammen med flere specialister. Kombinationen af at bevare vores hands-on-kultur og samtidig få adgang til et bredere netværk og en større platform giver os mulighed for at skabe endnu mere værdi for både vores kunder og vores medarbejdere, siger Martin Poulsen, CEO i Adding Engineering
Top10: Ingeniører med største byggesum i år
Adding Engineering blev etableret i 2012 og er et dansk ingeniørkonsulenthus med kontorer i Aalborg, Vejle og København.
– XPartners og Adding Engineering deler samme fokus på kvalitet, ansvar og langsigtet værdiskabelse. At blive en del af gruppen giver os mulighed for at vokse i et stærkere miljø, samtidig med at vi bevarer det DNA og den kultur, som vores medarbejdere og kunder kender, siger John Sloth, grundlægger af Adding Engineering.
