Martin Clausen er netop tiltrådt som ny direktør i Bygma Galten. Han startede sin karriere som handelselev i en trælast, og det er stort set også her, han har tilbragt det meste af sit arbejdsliv.
De seneste tre år har han dog siddet på den anden side af bordet som indkøber af byggematerialer – en erfaring, der har givet ham en dybere forståelse for hele værdikæden fra producent til byggeplads.

“Turn the power on”: H.M. Kongen satte strøm til historisk energianlæg
– Det har været spændende at arbejde med indkøb, men jeg savnede kontakten med kunderne. Det at finde de rigtige løsninger og se salget tage form, er det, der driver mig, siger Martin Clausen.
Nye udfordringer
Han står, sammen med den øvrige trælastbranche, overfor nye udfordringer – og muligheder – når de nye klimakrav træder i kraft den 1. juli.
– Vi skal være proaktive og vise vores kunder, hvilke produkter de kan vælge til det ansvarlige byggeri. Vi skal gøre bæredygtighed konkret og tilgængelig – og det kræver tæt samarbejde, siger Martin Clausen.

Züblin gentænker branddokumentation: Alle parter skal kunne arbejde ud fra samme grundlag i hele projekteringsfasen
Peter Gellert, regionsdirektør i Bygma, ser frem til samarbejdet med den nye filialdirektør:
– Han har både den kommercielle forståelse, den menneskelige indsigt og det grønne fokus, som vi har brug for. Jeg er overbevist om, at Martin – med sin brede erfaring – vil styrke vores position i Galten og sikre en filial med både faglig tyngde og højt serviceniveau.
Spillende træner
Selv beskriver Martin Clausen sin ledelsesstil som ’den spillende træner’ og lægger vægt på åbenhed, dialog og fælles ejerskab:

Omsætningsfremgang og 22 nye filialer: Bygma kommer fornuftigt ud af 2024
– Vi skal spille hinanden gode. Jeg lytter meget, og jeg tror på, at de bedste resultater kommer, når alle føler sig som en del af holdet.