Efter seks år som CEO i Nordstern har Torben Modvig, 51 år, valgt at fratræde sin stilling. I stedet skal han være ny direktør i PensionDanmark Ejendomme. Her skal han stå i spidsen for at sikre stabile afkast gennem udvikling af innovative byområder og erhvervsejendomme.
Den samlede portefølje, som Torben Modvig skal stå i spidsen for, har en værdi på over 30 mia. kr.

Nyt domicil i Nordhavn går efter 3 x DGNB
Peter Stensgaard Mørch, adm. direktør i PensionDanmark, siger om nyansættelsen af Torben Modvig:
– Han kommer med stor ledelsesmæssig erfaring fra sektoren og har vist, at han eksekverer med omhu og omtanke. Torben har de rette kompetencer og værdier på såvel det faglige som det menneskelige plan til at skabe succes og solide afkast i vores omfattende og ambitiøse portefølje.
Står stærkt rustet til fremtiden
Torben Modvig tiltræder senest den 1. september 2025 som direktør for PensionDanmark Ejendomme. Her afløser han Marius Møller, der i sensommeren 2024 meddelte, at han ønskede at træde tilbage inden for de kommende 12 måneder.
Han bliver i Nordstern til senest 31. august, hvorefter han tiltræder i PensionDanmark.
Under Torben Modvigs ledelse er Nordstern vokset til en af Danmarks største udviklings- og byggevirksomheder. Selskabet står bl.a. bag markante projekter som Trælasten i Aarhus og Postbyen i København. Samtidig markerer fusionen mellem CASA og KPC i 2022 en afgørende milepæl i virksomhedens historie.
– Det har været et privilegium at stå i spidsen for Nordstern i en periode med vækst og transformation. Virksomheden står stærkt rustet til fremtiden, og jeg har fuld tillid til teamets evne til at bygge videre på det solide fundament, vi har skabt, siger Torben Modvig.

Sætter biodiversiteten i det byggede miljø under lup
Om det nye job udtaler han:
– Jeg kender PensionDanmark som en ambitiøs, ansvarlig og nytænkende bygherre, og jeg glæder mig til at blive en del af den videre udvikling af ejendomsporteføljen. Jeg er dedikeret til at gøre en forskel – både for medlemmernes afkast og for slutbrugernes livskvalitet – og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet, når jeg har givet stafetten i Nordstern forsvarligt videre.
En ny æra
PensionDanmark har mere end 20 års historik som ejendomsinvestor, og har et veletableret fokus på stabile afkast. Gennem udvikling af både innovative byområder og erhvervsejendomme.

Afgående direktør: ”Jeg er stolt af de resultater, Norconsult Danmark har opnået i 2024”
Peter Stensgaard Mørch siger:
– Ejendomme er en vigtig komponent i vores investeringsportefølje, hvor de bidrager med attraktive og stabile afkast, der fungerer som modvægt til udsvingene på aktiemarkederne for særligt de ældre medlemmer. Samtidig er vi som bygherre af innovative danske ejendomme med til at yde et meget håndgribeligt samfundsbidrag, og med Torben i spidsen er vi rigtig godt rustet til at tage dette arbejde ind i en ny æra.