Største levering til dato for Genbyg

Genbyg har i samarbejde med Lendager Arkitekter leveret 1800 kvm træpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden.
Genbyg har sammen med Lendager Arkitekter leveret 1800 kvm vægpaneler af affald bestående af genbrugstræ til byggeriet. Pressefoto.
Genbyg har sammen med Lendager Arkitekter leveret 1800 kvm vægpaneler af affald bestående af genbrugstræ til byggeriet. Pressefoto.

Genbyg har i samarbejde med Lendager Arkitekter leveret 1800 kvm træpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden. Det er Genbygs største levering til dato, og materialerne skal være med til at styrke tårnenes bæredygtige profil og beviser ifølge Genbyg, at bæredygtigt byggeri også er muligt i stor skala.

– Kernen i vores arbejde med Copenhagen Towers var at synliggøre den bæredygtige ambition på en ny måde og herigennem adressere, hvordan en bygning kan være med til at løse nogle af verdens største miljøspørgsmål ved at udvikle nye byggematerialer lavet af affaldsprodukter, siger Jesper Holmberg, medejer af Genbyg, og slår fast, at ressourcebevidsthed og genanvendelighed har været fokuspunkterne i projektet.

Grøn profil

Copenhagen Towers er designet med et klart fokus på energieffektivitet og er et af de største kommercielle byggeprojekter i Danmark, der er i overensstemmelse med EU’s GreenBuilding-standarder. Det er tegnestuen Foster & Partners, der står bag den nye bygning, og bygherre har valgt at tydeliggøre den grønne profil ved at give stedet et grønt og organisk udtryk.

Vægpanelerne er primært lavet af kasserede vinduesrammer, der består af kernetræ, som man normalt ikke ville have valgt at bruge til vægbeklædning på grund af den høje pris.

Set udefra indpasser Copenhagen Towers sig i det øvrige nybyggeri i Ørestaden, mens man indenfor træder ind i et 1400 kvm storslået atrium, der med 60 høje træer, 4500 planter og træpaneler minder om en frodig skov. Træpanelerne fra Genbyg strækker sig op gennem 22 etager.

Copenhagen Towers. Foto: Anna D'Abadia.
Copenhagen Towers. Foto: Anna D’Abadia.
Pressefoto.
Pressefoto.
Foto: Anna D'Abadia.
Foto: Anna D’Abadia.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.

Relateret indhold