Statens ejendomsselskab Freja Ejendomme har været ude med til salg-skilte på Sjælland, Fyn og Jylland.
Fire af boligerne sælges som erhvervsejendomme og tre som privatboliger.
Samlet set har ejendommene en værdi på over 80 millioner ifølge prissætningen af boligselskabet. En ejendom er dog ikke prissat.
De to store og dyre ejendomme er henholdsvis et erhvervsbyggeri i Valby, København. Og en kæmpe erhvervsejendom i Karlslunde.
Grunden i Valby forestiller Freja Ejendomme sig kunne fungere perfekt som et hotel med sine 4.500 kvm byggeret.
Mærk historiens vingesus: Sætter unikke og fredede ejendomme til salg
– Ejendommen i Valby er en sjældenhed, hvilket skyldes en kombination af grundens størrelse og den attraktive placering få kilometer fra det centrale København, siger Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme, og fortsætter:
– Placeringen og infrastrukturen betyder, at eksempelvis kontor eller hotel er oplagte muligheder for fremtidig udvikling af denne meget attraktive ejendom
I Karlslunde på Sjælland er der en velindrettede erhvervsejendom på over 3.200 m² har en yderst central placering lige ved Karlslunde Station og med nem adgang til motorvej. Ejendommen, som ligger på en 11.449 m² stor grund, er opført i 1990.
Ejendommen har tidligere fungeret som politistation.
Begge ejendomme er prissat til omkring 30 mio. kroner.
Lagerbygninger og landlig idyl
I Klarup nær Aalborg er der en lagerbygning også sat til salg. Den tilhørte Vejdirektoratet.
I Ringsted er der ligeledes en lager- og logistikejendom med tre haller, som er opført i 1988.
Begge ejendomme er udvalgt som erhvervsejendomme.
Færre boliger til salg, men ”langt flere end i coronaårene”
Men til salg-skiltene gælder ikke kun ejendomme til erhvervsbrug. De sidste tre kan købes og bruges af private.
Fælles for de tre boliger er, at de ligger i landlig idyl. De har nemlig alle tre tilhørt Naturstyrelsen og for en af skyldes det, at den fungerede som skovridebolig fra 1906.
Denne skovriderbolig ligger i det nordjyske på Fosdalvej 24, kun syv kilometer fra Vesterhavet.
De to andre ejendomme ligger i henholdsvis Herlufmagle på Sjælland og tæt ved Odense.
