Stadig problemer for realkredittens fremtid

Trump kaster grus i maskineriet for forhandlinger om dansk realkredits fremtid.
- Forude ligger nye Basel-regler på området, og der er ingen tvivl om, at der er gået grus i maskinen, fordi USA har fået ny præsident. Pressefoto.
- Forude ligger nye Basel-regler på området, og der er ingen tvivl om, at der er gået grus i maskinen, fordi USA har fået ny præsident. Pressefoto.

Der pågår i øjeblikket forhandlinger om den danske realkredits fremtid, og da Dagens Byggeri forleden talte med det konservative medlem af EU-Parlamentet Bendt Bendtsen i anden anledning, benyttede vi chancen til at få en status på de forhandlinger, som Bendt Bendtsen selv har involveret sig kraftigt i.

– Det er i øjeblikket sådan, at vi har dansk realkredit til revision i Kapitalkravsdirektivet. Det mener jeg, vi kan håndtere. Men forude ligger nye Basel-regler på området, og der er ingen tvivl om, at der er gået grus i maskinen, fordi USA har fået ny præsident. Der er ingen tvivl om, at det vil han også blande sig i. Vi sidder med en Baselkomité, der går ind for at polstre finanssektoren mere og mere. Men Baselkomitéen må lære, at det kan godt være, at man for banklån tæller tabene i procenter, men dansk realkredit har historisk talt om tab i promiller. Derfor skal der ikke være de samme regler for polstringen af realkredit som for polstringen af banklån, siger Bendt Bendtsen til Dagens Byggeri.

Relateret indhold