Skridfaste eller skridhæmmende sikkerhedsgulve er et ufravigeligt arbejdsmiljøkrav på tusindvis af danske arbejdspladser i blandt andet pleje- og hospitalssektoren, hotel- og restaurationsbranchen samt offentlige institutioner. Og det er der gode grunde til, for ifølge Arbejdstilsynets seneste tal skyldes mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke med over tre ugers sygefravær nemlig, at ansatte snubler, falder eller glider i arbejdstiden. Hertil kommer de mindre arbejdsulykker med kortere sygefravær.
På grund af den høje frekvens af snuble- og faldskader er det ifølge Altro, der producerer sikkehedsgulve, vigtigt at vælge gulve, der kan dokumentere sine egenskaber.
– Du skal vælge et sikkerhedsgulv, som du har dokumentation for bevarer den samme høje skridsikkerhed i hele gulvets levetid. Ikke alle typer af sikkerhedsgulve lever op til dette. Du risikerer derfor at stå med et sikkerhedsgulv, som måske er skridsikkert i begyndelsen, men som allerede efter få måneders brug har fået reduceret skridsikkerheden mærkbart, siger Michael Persson, områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige, i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Vedvarende skridsikkerhed opnår du kun ved at have hårde partikler i hele belægningstykkelsen frem for at have en struktur i gulvoverfladen, der fungerer ligesom en coating. Du undgår tab af skridsikkerhed over tid, fordi de partikler, der gør gulvet skridsikkert, findes i hele belægningen i modsætning til et overfladisk lag, som slides væk, når gulvet tages i brug.
Testes på rampe
I Danmark skal sikkerhedsgulve som minimum være klassificeret som R10 ifølge DIN-norm 51130 samt være testet som sikkerhedsgulve efter normen EN13845 for at kunne anvendes som skridhæmmende sikkerhedsgulve på en arbejdsplads.
Det betyder, at gulvene har været underlagt en såkaldt rampetest, der afprøver skridmodstandsevnen ved, at en forsøgsperson bevæger sig frem og tilbage på en våd testrampe, mens rampens hældning gradvist øges, til den opnår en vinkel på 45 grader. Testen foretages både med fodtøj og bare fødder og resulterer i en klassificering af gulvbelægningens skridsikkerhed efter værdierne R1-R13 med R13 som det mest skridsikre.
Viser ikke alt
– Udfordringen ved kun at anvende rampetesten som mål for gulvets skridsikkerhed er imidlertid, at testen kun kan foretages på helt nye produkter. Ud fra rampetesten alene har du derfor ingen garanti for, at den målte skridsikkerhed bevares, når gulvet tages i brug i den praktiske virkelighed. Du ved, hvordan produktet performer fra starten, men ikke hvordan skridsikkerheden ser ud, efter at gulvet har ligget i fem år i for eksempel en børneinstitution, en hospitalsstue eller i et storkøkken. Eller med andre ord: R-værdien alene giver dig ikke hele historien, siger Michael Persson.
Altro anbefaler derfor, at man ved valg af sikkerhedsgulve også kigger på gulvenes såkaldte pendultestværdi (PTV), efter at gulvet er taget i brug. PTV udtrykker, hvor stor modstand gulvbelægningen yder mod en kunstig skosål monteret for enden af en svingende pendularm. Og i modsætning til rampetesten så kan pendultesten foretages på en hvilken som helst gulvbelægning, uanset om belægningen er helt fabriksny eller har været anvendt på en virkelig arbejdsplads i årevis.
– Hos Altro kombinerer vi rampetesten med pendultesten samt en række øvrige tests, da det giver det mest retvisende billede. Vores erfaring efter mange årtiers test er, at du kun har garanti for gulvbelægningens skridsikkerhed, når du vælger gulve med både minimum R10-klassifikation samt en PTV, som er større end eller lig med 36, siger Michael Persson til slut.
