Rød, gul eller grøn: Kommunes opdeling af almene boligområder afgør udlejningsregler

Fra nytår er mere end 23.000 familieboliger i Aalborg Kommune omfattet af en fælles udlejningsaftale, hvor placeringen i en ny farveopdelt model er afgørende for hvilke udlejningsregler, der kan anvendes i det enkelte område.
Den nye aftalen er indgået for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2025. Fremadrettet vil aftalen følge Aalborg Kommunes byrådsperiode.
Den nye aftalen er indgået for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2025. Fremadrettet vil aftalen følge Aalborg Kommunes byrådsperiode.

Aalborg Kommune og alle kommunens almene boligorganisationer har indgået en ny udlejningsaftale, der træder i kraft den 1. januar 2023.

Heri indføres et særligt monitoreringsværktøj på tværs af kommunens boligområder, der inddeles i en trappetrinsmodel med grønne, gule og røde områder. Placeringen i modellen er afgørende for hvilke udlejningsregler, der kan anvendes i det enkelte område.

Placeringen sker på baggrund af nationale data og opdateres tre gange årligt af Aalborg Kommune.

– Vi er formentligt blandt de første kommuner i landet, der arbejder så systematisk sammen med boligorganisationerne i forhold til at sikre en bred beboersammensætning og positiv udvikling i vores boligområder. Det har også betydning for sammenhængskraften i hele kommunen på tværs af boligområderne, fortæller rådmand Jan Nymark Rose Thaysen, By og Land.

Ingen fravælges

Aftalen skal sikre, at Aalborg Kommune er en by med blandede og velfungerende bydele, og det skal ske ved at forebygge, at ingen boligområder ender på regeringens liste over udsatte boligområder.

Aftalen er indgået mellem Aalborg Kommune, Hasseris Boligselskab inkl. Bakkebo og Aalborglund, Vivabolig, Nørresundby Boligselskab, Boligselskabet Nordjylland inkl. Boligforeningen Grønnevænget, DEAS inkl. Limfjordskollegiet, Nr. Uttrup Andelsboligselskab, Vodskov Boligforening, Lejerbo, Sundby-Hvorup Boligselskab, Himmerland Boligforening, inkl. Svenstrup Boligforening, Boligforeningen af 1944, Boligforeningen Byggebo, Plus Bolig, Domea, Alabu Bolig og Boligforeningen Enggaarden.

Derudover skal det ses som et værktøj til at sikre boliger til alle, da ny lovgivning betyder, at personer i beskæftigelse og uddannelse vil få fortrin til boliger i de boligområder, der er på de såkaldte parallelsamfunds- og forebyggelseslister, hvorfor andre grupper af borgere også skal sikres adgang til boliger i andre boligområder.

Desuden ønsker parterne at inkludere alle byens borgere herunder at hjælpe med at skaffe boliger til hjemløse – i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Housing First strategi – nye flygtninge.

– Vi står med den her aftale sammen om at sikre mangfoldighed og fællesskab i Aalborg Kommune. Det handler ikke om at fravælge nogen. Tværtimod bidrager det også til at sikre, at der på tværs af hele Aalborg Kommune er boliger til rådighed for boliganvisningen – også i de mere ressourcestærke områder, siger rådmand Nuuradiin S. Hussein, Job og Velfærd.

Og den nye aftale ikke står alene. Aalborg Kommune arbejder over en bred kam sammen med boligorganisationerne i forhold til at investere i og udvikle de enkelte boligområder.

Relateret indhold