Maersk Amerika Plads
- Domicilet på Amerika Plads skal samle godt 800 medarbejdere fra forskellige Maersk afdelinger i en ‘organisations-hub’. Huset er tegnet af PLH Arkitekter. Bygningen har en fem meter høj stueetage med funktioner, der også udadtil kommer til at interagere med livet på pladsen og skabe en semi-offentlig zone
I begyndelsen af næste år overtager Jeudan ejerskabet af byggeriet på Amerika Plads 29 for en pris på 585 millioner kroner.
I 2017 er det planen at Mærsk Gruppen flytter ind i hele ejendommen, der bliver på 16.000 kvadratmeter. Byggeriet færdiggøres af sælger.
Hermed udbygger Jeudan et i forvejen velfungerende samarbejde med Mærsk Gruppen, hvor Jeudan stiller velbeliggende og velindrettede kontorlokaler til rådighed.
Følger strategien
Jeudan har i 2015 foretaget ejendomskøb i København for mere end 1,1 milliarder kroner, hvorefter koncernens samlede investeringer andrager godt 20 milliarder kroner.
Amerika Plads og årets øvrige investeringer er i tråd med Jeudans strategi om investeringer i kontorejendomme i København.
Købet giver ikke anledning til at ændre Jeudans tidligere offentliggjorte forventninger for 2015 om et resultat før kurs- og værdireguleringer på niveauet 540-570 millioner kroner.
