Blå bog
- September 2021 – :Landechef for Saint-Gobain i Danmark.
- Januar 2016 – august 2021:Adm. Direktør for Saint-Gobain Weber i Tyskland med ansvar for 12 fabrikker.
- April 2013 – December 2015:Adm. Direktør for Saint-Gobain Building Distribution, Den Tjekkiske Republik og Ungarn.
- Juli 2008 – december 2015:Adm. Direktør for Saint-Gobain Distribution, Ungarn.
- September 2005 – juni 2008:Saint-Gobain Distribution, Frankrig. Markedsstrategi og analyse.
- Oktober 2002 – august 2005:Financial Auditor hos Ernst & Young, Paris.
- Uddannelse: 1988 – 2002:MSc ‘Grande Ecole’ Business administration, HEC Paris/Frankrig.
Som landechef for Saint-Gobain i Danmark får Florent Pouzet ansvar for både de producerende virksomheder Isover, Weber, Gyproc og Glassolutions og for distributionsforretningerne i Danmark, der blandt andet omfatter VVS grossisten Brødrene Dahl og ventilationsvirksomheden Øland.
Saint-Gobain har godt 70 lokationer rundt omkring i Danmark, heraf 10 fabrikker. Saint-Gobain har på verdensplan en omsætning på 282 milliarder danske kroner (2020), heraf godt 6 milliarder kroner i Danmark.
Florent Pouzet er franskmand og er uddannet fra HEC i Paris i Business Administration. Efter en kort årrække som financial auditor hos Ernst & Young i Paris, indtrådte han i Saint-Gobain koncernen, hvor han hurtigt har arbejdede sig op til stillinger som administrerende direktør for Saint-Gobain Building Distribution i Ungarn og Den Tjekkiske Republik og – siden 2016 – som administrerende direktør for Saint-Gobain Weber i Tyskland.
Florent Pouzet overtager stillingen som landechef i Danmark efter Peter Møller, som er blevet forfremmet til CEO for alle Saint-Gobains nordiske og baltiske aktiviteter.
Som landechef i Danmark skal Florent Pouzet videreføre dagsordenen og strategien, når det gælder digital og bæredygtig omstilling. Flere af koncernens danske fabrikker er rollemodeller hos Saint-Gobain koncernens topledelse i Paris. Saint-Gobain har et overordnet mål om at være CO2-neutral på verdensplan i 2050, og at så stor en andel af råvarerne i produktionen som muligt er genbrugsmaterialer.
Den røde tråd i Florent Pouzets karriere er internationale stillinger, så han er vant til at finde sig godt til rette uden for sit hjemland. Han kan – ud over fransk – begå sig på både engelsk, tysk og ungarsk.