Ny app-mulighed til byggefagene

Ny app lover, at kunne mindske både spild af arbejdstid og materialer i byggefagene.
App'en Draw N' Bend forvandler en skitse til en målfast tegning, som elementerne efterfølgende kan produceres efter. Pressefoto.
App'en Draw N' Bend forvandler en skitse til en målfast tegning, som elementerne efterfølgende kan produceres efter. Pressefoto.

Der findes næsten ingen grænse for, hvilke hjælpemidler der i dag er tilgængelige via en app. Og dog. Apps som kan være behjælpelig i arbejdssituationer i byggefagenes brancher har der nemlig været langt imellem. Det har tidligere blikkenslager og nuværende sælger af pladebearbejdningsmaskiner til branchen, Peter Feldballe, besluttet sig at lave om på.

Det er sket med lanceringen af hans app Draw N’ Bend. En app, der forvandler en skitse til en målfast tegning.

Når der er trykket på send knappen, ryger det hele af sted og samtidig bliver tegningen automatisk gemt på telefonen.

Peter Feldballe Idemand bag app’en

– Alle i branchen kender det. Der bliver lavet inddækninger eller andet, som efterfølgende ikke viser sig at passe. Oftest sker det fordi, der mangler nogle informationer, da der let kan gå noget tabt et sted i kommunikationskæden. Sker det, går der både tid og materialer til spilde, men alt det gør min app op med, lover Peter Feldballe i en pressemeddelelse.

Tegn og send

På arbejdsstedet laves der en skitse, som tilføres de relevante mål for opgaven. Programmet forvandler herefter skitsen til en målfast tegning, som værkstederne kan producere emnerne efter. Programmet sørger for, at alle informationer bliver dokumenteret i denne app. Brugeren bliver vejledt gennem angivelse af længder, vinkler, radius, antal, om der er tale om ordre eller tilbud, levering eller afhentning og uddybende kommentarer.

– Og når der er trykket på send knappen, ryger det hele af sted og samtidig bliver tegningen automatisk gemt på telefonen, forklarer Peter Feldballe.

Logisk menu

Peter Feldballe har udviklet Draw N’ Bend i et snævert samarbejde med softwarefirmaet Mentium i Viborg. Det har været en bestræbelse, at brugermenu, betjening og fremgangsmåden skulle være enkel og logisk.

App’en kan indstilles til dansk, engelsk eller tysk, og leder brugeren igennem indsamling af nødvendige informationer. App’en kan bruges på alle typer smartphones, tablets og pc’ere, og fås med forskellige brugermuligheder og licensaftaler.

Peter Feldballe er idemanden bag app'en Draw N' Bend. Pressefoto.
Peter Feldballe er idemanden bag app’en Draw N’ Bend. Pressefoto.

Relateret indhold