MT Højgaard holder igen

Få af de helt store byggeprojekter i Danmark har ikke være smykket med skilte fra landets tredjestørste byggefirma. Det er der en grund til.
Morten Hansen kunne i sidste uge præsentere MT Højgaards regnskab for 2019. Foto: MT Højgaard.
Morten Hansen kunne i sidste uge præsentere MT Højgaards regnskab for 2019. Foto: MT Højgaard.

MT Højggard har de senere år ikke vundet nogle opgaver på supersygehusene, som i disse år skyder op i Danmark. Det skriver Børsen i dag og forklarer det med, at den tidligere administerende direktør Anders Heine Jensen var tilbageholdende i forhold til de helt store projekter.

I mellemtiden har andre opgaver fyldt i ordrerbogen.

– I de seneste to kvartaler har vi haft god ordreindgang af mindre og mellemstore projekter. Det er for os projekter på 100-500 millioner kroner, fortæller økonomidirektør Martin Stig Solberg til Børsen.

Om MT Højgaard fremadrettet vil forsøge at få del i de store projekter, vil nuværende administerende direktør Morten Hansen ikke afvise, men i øjeblikket ser han ikke altid den nødvendige sammenhæng mellem budgetter er opgaver.

MT Højgaard præsenterede i sidste uge sit årsregnskab. Det viste en omsætning på knap 6,9 millarder og en driftsindtjening før særlige poster på 83 millioner kroner.

Relateret indhold