Niels Holm Mikkelsen er med virkning fra 3. marts 2026 udnævnt til CEO i MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark, hvor han tager over efter Carsten Lund, der har været CEO i godt 5 år.
Under Carsten Lunds ledelse har MT Højgaard Danmark gennemgået en vellykket transformation og mere end fordoblet omsætningen, mens driftsresultatet er flerdoblet, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
MT Højgaard-regnskab binder sløjfe på 2022-strategi: Vil overgå markedsudviklingen
Niels Holm Mikkelsen har bidraget væsentligt til denne udvikling, først som ansvarlig for opbygning af virksomhedens aktiviteter inden for anlæg og infrastruktur og siden 2023 som COO med ansvar for MT Højgaard Danmarks samlede aktiviteter inden for byggeri og anlæg.
God udvikling de senere år
Niels Holm Mikkelsen kom til MT Højgaard Danmark for godt 5 år siden og har samlet over 25 års erfaring som entreprenør, hvor han har stået i spidsen for bygge- og anlægsprojekter samt arbejdet på projekter i udlandet for Pihl & Søn og Aarsleff.
Derudover har han ledelseserfaring fra Aarsleff samt bygherre- og rådgivererfaring fra Rockwool International og Demex rådgivende ingeniører:
MT Højgaard fuldender det sidste store, internationale salg
– Den gode udvikling i MT Højgaard Danmark i de senere år er skabt gennem en stærk kultur, hvor projekter og kunder er i fokus. Sammen med den øvrige ledelse har Niels ydet et stort bidrag til, at MT Højgaard Danmark i dag har cementeret positionen som en førende entreprenør inden for inden for byggeri og anlæg, lyder det fra CEO Rasmus Untidt, MT Højgaard Holding.
– Vi vil i den forbindelse gerne takke Carsten Lund for hans indsats, og så ser vi frem til at fortsætte fremgangen, ligesom vi glæder os over at sikre kontinuiteten med en ny CEO fra egne rækker.
Top10: Mest aktive entreprenører netop nu
Niels Holm Mikkelsen udtaler:
– Vi har skabt en stærk virksomhed med gode udviklingsmuligheder i et spændende marked, og jeg ser meget frem til at fortsætte indsatsen for at bringe vores dygtige medarbejdere og alle projekterne godt videre i den kommende tid sammen med den øvrige ledelse i MT Højgaard Danmark.
