Ifølge et svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til Folketingets Finansudvalg adskiller den fremtidige BoligJobordning sig fra den hidtidige ordning på to måder, der er relevante for udslippet af CO2.
For det første at der er flere ydelser, der medfører energiforbedringer, som er fradragsberettigede i den fremtidige ordning. Det betyder isoleret set, at den fremtidige ordning mindsker CO2-udslippet mere end den hidtidige ordning.
Den fremtidige ordning kan for nogle familier fremme energiforbedringer mere – og derved have større CO2-effekt – end den hidtidige ordning.
Lars Chr. Lilleholt Energi-, forsynings- og klimaminister
For det andet at fradragsbeløbet er sænket fra 15.000 kroner pr. person til 12.000 kroner.
– Det betyder isoleret set, at den fremtidige ordning mindsker CO2-udslippet mindre end den hidtidige ordning, forklarer ministeren.
Grøn eller ikke-grøn?
Han mener dog, at fradragsmulighederne i den fremtidige ordning i visse tilfælde kan fremme energiforbedringer mere end den hidtidige ordning.
Det skyldes, at den hidtidige ordning omfattede både grønne ydelser og ikke-grønne ydelser – eksempelvis fradrag til et nyt køkken:
– Ved større renoveringer risikerede man således, at fradraget på 15.000 kroner blev opbrugt til ikke-grønne ydelser. I den fremtidige ordning vil alle de ydelser, der kan modtages fradrag for, være grønne. Samtlige 12.000 kroner vil således gå til grønne ydelser, og man risikerer således ikke på samme måde, at fradraget til de grønne løsninger fortrænges, fordi de bruges på ikke-grønne løsninger. Dermed kan den fremtidige ordning for nogle familier fremme energiforbedringer mere – og derved have større CO2-effekt – end den hidtidige ordning, lyder det fra ministeren, der samtidig oplyser, at Energistyrelsen ikke kan vurdere, hvilken BoligJobordning, der medfører størst CO2-reduktion.
