Prisen på boliger er stigende i hele landet.
Væksten på det private boligmarked rammer 5,9 % i 2025. Det skyldes blandt andet, at nybyggerier de sidste par år ikke har fyldt meget sammen med stigende handelsaktivitet.
Ifølge Dansk Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen er boligudbuddet rekordlavt. I København er udbuddet særligt lavt, beretter hun:
Huspriser buldrer på landsplan – rammer nu tre millioner per husstand
– Der er ingen tvivl om, at det går voldsomt hurtigt på boligmarkedet i København for tiden – på en måde, vi ikke ser på landsplan, konkluderer Danske Banks chefanalytiker i prognosen for 2026 og 2027.
I hovedstaden er udbuddet af lejligheder det på det laveste niveau nogensinde målt. Liggetiderne har ikke været kortere siden boligboblen i 00’erne.
175.000 eller mere per bolig
I 2026 fortsætter stigningen på boligmarkedet. Priserne kommer til at vokse med 6,3 %, ifølge prognosen.
Det svarer til en stigning på i omegnen af 175.000 kr. for en villa på 150 kvadratmeter, ifølge home.
– Fortsætter udviklingen fra 2025, er det ikke urealistisk, at årsvæksten i priserne ender oppe omkring 10 %, vurderer Louise Aggerstrøm Hansen.
Økonom: Indvandring presser boligpriserne op i København
Det vil i så fald svare til godt 100.000 kr. mere – altså en prisstigning på godt 275.000 kr.
Udviklingen stilner dog af i 2027. Her kommer stigningen til lægge på 3,7 % i gennemsnit.
At fremgangen bliver lavere end i 2026 skyldes blandt andet, at der ikke er udsigt til yderligere rentefald, og at der ventes mere nybyggeri, som vil bidrage til at øge udbuddet af boliger.
