Tirsdag kunne Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremvise VVM-redegørelsen, for det, som meget vel kunne gå hen at blive Danmarks største anlægsprojekt til dato, nemlig Lynetteholmen.
Og meget er sket siden dengang i oktober 2018, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen satte mediedagsordenen i flere dage med afsløringen af de vidtløftige planer, der har et perspektiv, som rækker langt ud over eks-statsministerens egen levetid.
Hos Dagens Byggeri, tænkte vi derfor, at det var en god anledning til at opsummere i tal og fakta, hvor projektet står lige nu. Og hold fast på hat og briller, for der er mange decimaler, der skal regnes med.
Størrelsen er gørelsen
Lynetteholmen er planlagt til dække et areal på cirka 282 hektar. Et omrids, som vil vække genklag hos de fleste landmænd.
Heraf skal cirka 78 hektar udgøres af et vildt kystlandskab ud mod Øresund som ventes at være en rigtig god klimabarriere ind mod hovedstaden.
Planen er, at øen i fremtiden vil huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser.
De 35.000 mennesker kommer til at bo på et område, som kommer til at forøge Københavns samlede areal med cirka to procent.
Lange udsigter
Med VVM-redegørelsen frisk fra fad venter nu en høringsperiode. Men derfra og til indflytning går lige et stykke tid.
Allerede i 2021 vil man begynde etableringen af Lynetteholmen, og arbejdet med jordopfyld vil stå på helt til 2070 ifølge planen.
Fra 2035 vil man begynde at se på byudviklingen, så øen er klar til, at de første beboere flytter ind om godt 50 år.
Økonomien i orden
Mens der endnu mangler at blive sendt opgaver i udbud er de første danske virksomheder blevet tilknyttet projektet.
Bag redegørelsen og VVM-rapporten står de rådgivende ingeniører hos Rambøll. Selve opgaven blev i sin tid estimeret til at koste små tre millioner kroner.
En hel del dyrere er selve rammeaftalen om teknisk rådgivning. Bag den står rådgiverkæmpen Cowi, som deres “inhouse” arkitekter fra Arkitema med på vognen samt kompetent bistand fra Tredje Natur. Her er prisen sat til 15 millioner kroner.
Det er dog peanuts i det samlede budget, som udgør cirka 20 milliarder kroner. Men skal det holde de næste 50 år, er der også god brug for ikke at ødsle med pengene.
Til at betale har vi By&Havn. Statens og Københavns Kommunes fælles selskab, som blandt andet står for metrobyggeri og byggemodning i hovedstaden.
Her har man oprettet et selskab, som ejes 50/50 af kommunen og staten, og det er herfra pengene til byggeriet skal komme – i form af byggeretter på Lynetteholmen, som man sælger fra.
Det er estimeret at projektet kommer til at gå i nul for skatteyderen, men det er endnu for tidligt at sige, om det også bliver tilfældet.
