Lille comeback til solceller

Markedet for solceller har haft det lidt sløjt siden den fordelagtige solcelleordning blev sløjfet - men nu er et lille løft måske på vej.
Dansk Solcelleforening mener ikke, den nye ordning er særlig fordelagtig for mindre håndværksvirksomheder. Foto: Colourbox.
Dansk Solcelleforening mener ikke, den nye ordning er særlig fordelagtig for mindre håndværksvirksomheder. Foto: Colourbox.

Der er tilsyneladende et nyt tilskud til solceller på vej. I hvert fald kan Ingeniøren oplyse, at ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil en pulje af støtte på 1,02 kroner pr. produceret kWh til i alt 60 MW solcellekapacitet blive udbudt fra 15. marts og frem til 31. maj.

Det oplyses, at pristillægget kun gælder den elektricitet, man ikke selv bruger inden for den samme time, samt at det uddelels efter først-til-mølle princippet. Energinet.dk vil desuden trække lod blandt ansøgninger, der eventuelt kommer ind samme dato.

Gavner ikke de små

Udkastet til den nye bekendtgørrelse lægger i øvrigt op til, at puljen deles op i fire. Én pulje målrettet énfamilieshuse, som tegner sig for 12 MW ud af de i alt 60, samt tre forskellige former for fællesanlæg – som eksempelvis andelsboligforeninger.

Fra brancheforeningen Dansk Solcelleforening er der lidt blandede føleser omkring den nye ordning.

– Vi er rigtig glade for, at puljen nu endelig udbydes, men vi forstår ikke, hvorfor en underpulje til énfamilieboliger kun er på 12 MW ud af de 60. Det betyder, at de mindre håndværksvirksomheder ikke får særlig stor gavn af udbygningen, siger næstformand Søren Rise til Ingeniøren.

Relateret indhold