Kirketage fik kærlig behandling

Tre kirketage på Lolland-Falster fik algebehandling - en opgave der krævede assistance fra en 32 meter lift.
Højt til vejrs - her i Væggerløse.
Højt til vejrs - her i Væggerløse.

Tommy Teglgaard er ejer af Teglgaard Tag & Facade ApS, som ligger i Nykøbing Falster, og han har specialisteret sig i algerens på tage m.m. Tommy Teglgaard forklarer:

– Alger kan meget hurtigt vokse sig store og skabe problemer. Får alger og mos lov til at gro, kan det gøre levetiden på et tag betydeligt kortere. Mosen kan gro ind under tagplader, og hermed kan fugt komme ind på træværket, hvilket gør store skader. Det er derfor vigtigt, at alger, mos og andre begroninger fjernes med jævne mellemrum, siger han.

Teglgaard Tag & Facade var derfor blevet hyret til at algebehandle tagene på Engestofte Kirke, Våbensted Kirke samt Væggerløse Kirke. Algemidlet sprøjtes på taget og dette begynder at virke med det samme. Resultatet vil tydeligt kunne ses efter nogle måneder, hvor den fulde effekt er opnået.

For at nå op til tagene havde Tommy Teglgaard lejet en Falcon Spider 320 edderkoplift hos Lohke Materieludlejning as.

– Til denne opgave havde jeg behov for en lift, der kunne løfte mig op til 32 meter, og samtidig måtte den ikke fylde ret meget, da der ikke er meget plads rundt om kirkerne. Denne edderkoplift fra LOHKE var ideel til opgaven, da den kan stilles op, hvor der er meget begrænset plads, og den er smidig at køre rundt om hjørner med på kirkegårdene, fortæller Tommy Teglgaard.

Anderledes opgave

Normalt algebehandler Teglgaard Tag & Facade ApS primært tage og belægninger på villaer og mindre bygninger, så det var en sjov og anderledes opgave at arbejde på de tre kirker.

Brian Jørgensen, der er ansat hos Teglgaard Tag & Facade ApS var også med ude på denne opgave:

– Man skal ikke lide af højdeskræk, når man skal op i toppen af liften. Men sikke en flot udsigt over det smukke landskab på Lolland-Falster – det nyder jeg virkelig, siger han.

Får alger og mos lov til at gro, kan det gøre levetiden på et tag betydeligt kortere, fortæller Tommy Teglgaard.
Får alger og mos lov til at gro, kan det gøre levetiden på et tag betydeligt kortere, fortæller Tommy Teglgaard.
Også Engestofte Kirke fik en kærlig behandling.
Også Engestofte Kirke fik en kærlig behandling.

Relateret indhold