Ingen danske Mipim awards

Til gengæld gik to priser til Øresundsregionen, og på den måde fik København og Malmø som fællesudstiller et flot punktum for messen.
Samtlige vindere i de forskellige kategorier blev hædret ved et show torsdag aften. Foto: S. CHAMPEAUX / IMAGE & CO.
Samtlige vindere i de forskellige kategorier blev hædret ved et show torsdag aften. Foto: S. CHAMPEAUX / IMAGE & CO.

Det danske projekt FN-Byen på Marmormolen, der er tegnet af 3XN og ejet af PensionDanmark, ATP Ejendomme og By & Havn i fællesskab, vandt ikke en award i kategorien “bedste kontor- og erhvervsudvikling”, som projektet var nomineret til på Mipim ejendomsmessen i Cannes, da awardshowet foregik torsdag aften.

Heller ikke to andre projekter med delvis dansk deltagelse, BIG som deltager i et Taiwan-projekt i “Best Futura Projekts”, og Henning Larsen Architects i kategorien “Best Innovative Green Building” opnåede at vinde i deres kategorier.

Øresund succes

Men set med Øresundsregion briller var aftenen alligevel en succes, for både “Emporia” i Malmø – Skandinaviens største shoppingcenter med mere end 200 butikker – og “Max-IV” i Lund vandt for henholdsvis “Bedste shoppingcenter” og “Best Futura Projekt”.

København og Malmø har som Mipim-ambition i år haft at tiltrække opmærksomhed til nye investeringer i Øresundsregionen, og set i det lys, er de to svenske priser en succeshistorie.

Mipim 2014 slutter i dag.

Relateret indhold