Hver tredje boligejer har ikke truffet beslutninger om vigtig klimasikring

Nedbørsskader var både i 2023 og 2024 i stigning, og det kan der sikres imod, mener IF Forsikring.
I alt har 1.189 danskere deltaget i undersøgelsen. Foto: Gettyimages.

Skader på boligen grundet klimaet er for mange boligejere ikke længere noget, der kommer bag på dem. Boligejere ved kyster, udsatte havne og lignende har lært konsekvenserne af vildere vejr og stigende havvand at kende.

Men det er fortsat et område, hvor der mangler store samlede, politiske planer for håndteringen. Størstedelen er for nuværende op til den private boligejer.

Læs også

Danskerne frygter prisen på klimaskader – samlet, politisk plan mangler

Derfor undrer det i IF Forsikring, at kun en tredjedel boligejerne faktisk har truffet beslutninger om konkret klimasikring af boligen.

– Det voldsomme vejr er her allerede, og eksperter vurderer, at fremtidens klima i Danmark vil byde på mere regn og generelt flere ekstreme vejrhændelser. Derfor opfordrer vi boligejere, der ikke har gjort noget endnu, til at vurdere behovet for at klimatilpasse boligen, siger Helene Ibsen, boligchef i If.

Tallene stammer fra en undersøgelse lavet af Verian på vegne af If.

Danskerne blev spurgt, om de har truffet en eller flere foranstaltninger på boligen for at minimere risikoen for vejrskader. 36 % svarer, at de ikke har truffet nogen foranstaltninger, mens 11 % svarer “ved ikke”. Omkring halvdelen har gjort en eller flere ting for at beskytte boligen mod vejrskader.

Kloak, kælder eller nyt tag?

Klimasikring er ikke en ’one size fits all’. Boliger er udsat i forskellig grad alt efter placering, boligtype og boligens stand.

If peger dog på nogle konkret initiativer, der er værd at overveje for de fleste boligejere: sikre kloak, kælder eller tag.

Læs også

Klimasikring af den almene boligsektor koster svimlende milliardbeløb

– Behovet for at klimasikre kan variere, og det samme gælder, når det kommer til den rigtige løsning. Når vi har massiv regn og skybrud, ser vi dog ofte, at vores kunder bliver ramt af skader efter utætheder i taget, kloakvand, der står op igennem toiletterne, og vand i kælderen, siger Helene Ibsen og fortsætter: 

– Man kan for eksempel installere højvandsslukke eller lægge omfangsdræn for at undgå indtrængende vand. Boligejere bør også tjekke taget og undertaget for utætheder.

Relateret indhold