Siden 2017 er reallønnen i byggeriet steget med 2,1 procent om året, og det er 20 år siden, branchen sidst så fremgang i den kaliber. Det skriver Børsen på baggrund af materialer fra Dansk Erhverv og DA.
Men fremgangen til trods har 3F Byggegruppen konkrete krav med til OK20 forhandlingerne. Blandt andet en solid signing af mindstelønnen mellem 20 og 40 kroner i timen.
– Set fra vores side af bordet er der rigeligt plads til at give nogle pæne lønstigninger til de ansatte i byggeriet. Vi kan se, at produktiviteten er steget, og så kan vi se, at der også har været nogle pæne lønstigninger på direktionsgangene, siger formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, til avisen.
Hos Dansk Byggeri vurderer man, at byggeopsvinget har toppet i den her omgang. Og det bliver utvivlsomt et element i de overenskomstforhandlinger, der for alvor går i gang på den anden side af nytår.