Genåbning kan redde mange små virksomheder

Aftalen om anden fase af genåbningen er godt nyt for mange små virksomheder, der de sidste to måneder har set konkursen rykke nærmere.
Vi skal være opmærksomme på fortsat at holde hånden under virksomhederne og ikke fjerne hjælpepakkerne, før vi er sikre på, at de kan skabe den nødvendige omsætning igen, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark. Foto: Ulrik Jantzen / BuroJantzen.com
Vi skal være opmærksomme på fortsat at holde hånden under virksomhederne og ikke fjerne hjælpepakkerne, før vi er sikre på, at de kan skabe den nødvendige omsætning igen, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark. Foto: Ulrik Jantzen / BuroJantzen.com

– Det her er redningen for rigtig mange små virksomheder, og det er præcis, hvad vi har bedt om, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark i en kommentar til den forestående gradvise genåbning af landet.

Han advarer dog.

– Men vi skal være opmærksomme på, at retningslinjerne for genåbningen ikke skaber benspænd for virksomhedernes omsætning.

Hver femte er konkurstruet

Knapt hver femte virksomhed har, ifølge en nylig medlemsundersøgelse fra SMVdanmark, oplevet, at konkurs har været en reel trussel og af dem forventede 27 procent konkurs inden for en måned.

– De virksomheder, der over de næste uger kan åbne, er nogle af dem, der på trods af hjælpepakkerne, har været allerhårdest ramt af coronakrisen, så det er helt rigtigt nu at give dem mulighed for at åbne op og skabe deres egen omsætning igen. Det gør, at de nu kan begynde at se fremad, siger Jakob Brandt.

Målstregen er ikke nået

Han understreger dog behovet for ikke at tro, at de pågældende virksomheder nu er reddet. 

– Vi skal være opmærksomme på fortsat at holde hånden under virksomhederne og ikke fjerne hjælpepakkerne, før vi er sikre på, at de igen kan skabe den nødvendige omsætning, siger Jakob Brandt.

Relateret indhold