Freja får egen DGNB-konsulent

Projektleder Christian Nielsen fra Freja Ejendommes udviklingsafdeling er blevet DGNB-konsulent.
Projektleder Christian Nielsen har taget en uddannelse i DGNB, der fokuserer på byområder, og skal nu arbejde med at gøre Freja Ejendommes projekter mere bæredygtige. Foto: Stamers Kontor.
Projektleder Christian Nielsen har taget en uddannelse i DGNB, der fokuserer på byområder, og skal nu arbejde med at gøre Freja Ejendommes projekter mere bæredygtige. Foto: Stamers Kontor.

Freja Ejendomme underskrev sidste år et charter om social ansvarlighed i byggebranchen. Ved samme lejlighed meldte statens ejendomsselskab sig ind i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og har nu også fået sin første DGNB-konsulent.

-Freja har længe haft fokus på bæredygtighed i vores projekter. Men vi har manglet en systematik i vores tilgang til emnet. Det får vi nu med vores egen DGNB-konsulent, siger udviklingsdirektør Carsten Rasmussen.

Vi har manglet en systematik i vores tilgang til emnet. Det får vi nu med vores egen DGNB-konsulent.

Carsten Rasmussen Udviklingsdirektør, Freja Ejendomme

Det er projektleder Christian Nielsen, der skal arbejde med at gøre Frejas projekter mere bæredygtige. Han har taget en uddannelse i DGNB, der fokuserer på byområder.

– Idéen med uddannelsen er at se på helheden i udviklingen af et byområde, så man får et så bæredygtigt udviklingsprojekt som muligt. I certificeringen er der fem hovedkriterier: En social, en teknisk, en økonomisk, en miljømæssig og en processuel dimension. Man skal vurdere sit projekt ud fra alle fem kriterier. På den måde kommer man hele vejen rundt og får tænkt alle aspekter af projektet igennem, siger Christian Nielsen.

Lettere at strukturere

DGNB-certificeringsordningen kommer fra Tyskland og er blevet tilpasset danske forhold og opfylder EU’s lovgivning på området. Det gør den mere velegnet til Frejas projekter end andre certificeringer såsom LEED eller BREEAM.

– Det er jo ikke sådan, at man ikke kan bygge bæredygtigt, hvis man ikke har en certificering. Men det gør det lettere at strukturere sit arbejde, fordi man har en checkliste at arbejde ud fra. Man kan for eksempel tænke over, hvor et nyt byområde placeres i forhold til at minimere risikoen for oversvømmelse, hvordan man sikrer fleksibilitet i forhold til fremtidig forsyning af vedvarende eller alternative energikilder, offentlig transport, standere til el-biler eller opsamling af regnvand for at nævne nogle eksempler. Det er ikke sikkert, at alle bæredygtige tiltag, kan lade sig gøre – nogle løsninger kan vise sig at være for dyre eller vanskelige at implementere, men man træffer sine valg og fravalg på et ordentligt informeret grundlag, siger Christian Nielsen.

Ingen færdig drejebog

DGNB bliver ofte brugt til at vurdere bygninger og sørge for, at materialerne har en god livscyklus, en bæredygtig produktion og minimerer bygningens energiforbrug. Tendensen med at udbrede DGNB til byområder er noget nyere. I Carlsberg Byen og By & Havn arbejder man med at skabe bæredygtige bydele, men generelt er der ikke de store erfaringer med at bruge certificeringen på byområdeniveau. Derfor er Christian Nielsen da også relativt åben overfor, hvordan den nye uddannelse skal bruges.

-Når noget er så nyt, så er der ikke en færdig drejebog. Vi må tage det lidt, som det kommer. Jeg glæder mig til at tage de bæredygtige briller på og se, hvor Freja kan gøre en ekstra indsats for en mere bæredygtig fremtid.

Relateret indhold