Opvarmning og belysning står for en betydelig del af en bygnings energiforbrug, derfor er der også god fornuft i at optimere udnyttelsen og sænke forbruget. Det har man arbejdet på at gøre i mange år, og det har virket. Nu blæser der imidlertid også nye vinde i forsøget på at reducere byggemassens energiforbrug yderligere.
– Vi kan se, at vi gennem de sidste 60 år har reduceret – og kravene er blevet strammet – fra omkring 350 kilowatttimer pr. kvadratmeter om året i 1961 til under 40 kilowatttimer pr. kvadratmeter i 2015, fortalte seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Harpa Birgisdottir i sit indlæg under sidste uges offentlige høring i Folketingets Boligudvalg om “Træ i byggeriet”.
Hun fortsatte:
– Men det retter også fokus mod de materialer, vi bruger i byggeriet, og hvad de betyder. Vi skal nu til at fokusere på hele bygningens livscyklus og klimapåvirkningen fra produktionen af de materialer, vi bygger med.
Forskeren fremførte desuden, at fremstilling af materialer i runde tal udgør 70 procent af en bygnings samlede emission i dens levetid. Dermed er der store gevinster at hente, hvis materialeproduktion får øget bevågenhed – ligesom driftsforbruget har nydt godt af i mange år.
Lav en lov til byggebranchen
Hos arkitektfirmaet C.F. Møller har man gjort sig erfaringer med at anvende mere træ i byggeriet i stedet for andre og mere CO2-tunge materialer. Det har ifølge bæredygtighedschef Rob Marsh klare klimafordele.
– Miljøpåvirkningen fra produktion af nye byggematerialer er større end 100 års opvarmning af nye bygninger. Det sætter det lidt i perspektiv. Byggematerialer fylder meget, sagde han.
Rob Marsh udtrykte i sit indlæg et håb om mere lovgivning og flere krav til byggebranchen. Det barsler man med i Danmarks nabolande, så det kan vel også lade sig gøre herhjemme. Sverige vil fra 2021 tage en lov i brug, som stiller klimakrav til byggematerialer. Finland følger trop i 2025.
Højere krav kan ifølge C.F. Møllers bæredygtighedschef drive udviklingen i retning mod mere træ i byggeriet, hvilket han har stor fidus til. Det vil ifølge ham kunne reducere bygningers samlede CO2-udledning med 50 procent, sænke sygefraværet på byggepladserne med 50 procent og betyde omkring 16 procents lavere byggeomkostninger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';