Direktør gennem 15 år går på pension

Medgrundlægger af Fredericia-entreprenøren CJ A/S Hans Jørgen Ebbesen går på pension ved årsskiftet.
- Jeg er mest stolt af, at vi har bevaret den kultur, som vi også startede virksomheden på. Selvom virksomheden er meget større og mere professionel nu, så er det sådan set samme DNA, siger Hans Jørgen Ebbesen.

Jonathan Smetana overtog for tre år siden rollen som adm. direktør fra medgrundlægger af Fredericia-entreprenøren CJ A/S Hans Jørgen Ebbesen i et struktureret generationsskifte.

Sidstnævnte trådte dengang et skridt til siden, mens de to ledende medarbejdere fortsatte deres parløb med Jonathan Smetana som adm. direktør og Hans Jørgen Ebbesen med titlen som direktør.

Læs også

Teknikentreprenør henter ny chef – adm. direktør skifter rolle

Nu går Hans Jørgen Ebbesen på pension ved årsskiftet.

Hans Jørgen Ebbesen startede i entreprenørbranchen som 24-årig, da han var færdig med studiet. Her nåede han både at snuse til anlægs- og byggebranchen, inden han blev en del af det daværende Davidsen Partnere A/S.

Da Davidsen Partnere gik konkurs, stiftede han, sammen med tidligere kollegaer, CJ Anlæg i 2011 – i dag CJ A/S.

Læs også

Ventilationsentreprenør med 800 mio. i omsætning får ny adm. direktør

– Jeg er mest stolt af, at vi har bevaret den kultur, som vi også startede virksomheden på. Selvom virksomheden er meget større og mere professionel nu, så er det sådan set samme DNA, siger Hans Jørgen Ebbesen.

Relateret indhold