Dansk Byggeri præsenterer regeringen for idékatalog

Med 16 forslag vil Dansk Byggeri skabe omkring 8.000 arbejdspladser i år og 10.000 arbejdspladser næste år.
Dansk Byggeri kommer med en række forslag til, hvordan man kan skabe flere arbejdspladser. Foto: Colourbox.
Dansk Byggeri kommer med en række forslag til, hvordan man kan skabe flere arbejdspladser. Foto: Colourbox.

Dansk Byggeri har præsenteret et idékatalog med en række initiativer der skal skabe aktivitet og arbejdspladser. Forslagene er konkrete og kan iværksættes hurtigt.

– Det er ikke muligt at beregne den umiddelbare beskæftigelseseffekt for alle forslag, men de vil alle enten skabe beskæftigelse direkte eller forbedre erhvervsvilkårene og øge effektiviteten og således bidrage til vækst og beskæftigelse. En del af forslagene vil kunne have effekt allerede i 2015, hvis de vedtages i første kvartal. Samlet vurderes forslagene at ville øge beskæftigelsen med cirka 7.800 i 2015 og cirka 9.700 i 2016. Dertil kommer en øget beskæftigelse i 2017 og 2018 som følge af nogle af projekternes varighed, hedder det blandt andet i idékataloget.

Tager man alle vore 16 forslag, vurderer vi, at der kan skabes knap 8.000 arbejdspladser i år, og næsten 10.000 arbejdsplader i 2016.

Torben Liborius Direktør, Dansk Byggeri

Fælleskommunale centre

Blandt forslagene er en harmonisering af kravene til brandgodkendelse. Det skal ske ved at stille krav til beredskabscentrene om at samarbejde og gensidig anerkende afgørelser om ens konstruktioner. Samtidig peges der på, at den tekniske byggesagsbehandling kan overdrages til certificerede rådgivere, så kommunerne helt fritages for den opgave.

Et andet forslag er etablering af fælleskommunale centre, der har kritisk masse til myndighedsbehandling, når det handler om “anden lovgivning”. Det noteres, at et byggeri potentielt omfattes af 21 love, som kommunen skal påse. Sidst, men ikke mindst i denne afdeling, er der et krav om maksimal tidsfrist for byggesagsbehandling på fire uger, der gælder alle relevante myndigheder.

Højere ejendomsværdi

Og så skal der etableres bedre lånemuligheder til energiforbedringer. Ifølge Dansk Byggeri stiger værdien af en bygning i gennemsnit 13 procent, hver gang den renoveres til en bedre energiklasse:

– Den værdistigning kan realkreditinstitutterne ikke tage hensyn til, og boligejerne kan ikke opnå realkreditlån til sådanne forbedringer, hvis der ikke er almindelig friværdi i ejendommen. Det er vigtigt, at værdiansættelsen af ejendommene afspejler handelsværdierne. Det skal der ikke laves om på. Men det er værd at se på, om bekendtgørelsen om værdiansættelse, og hvordan den fortolkes, står i vejen for energiinvesteringer, der faktisk øger værdien, skriver Dansk Byggeri og foreslår, at bekendtgørelsen om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling tages op til revision med henblik på at faktiske værdistigninger som følge af energiforbedringer kan indgå i vurderingen.

Fremrykning

Et måske lidt overraskende forslag er en fremrykning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forbindelse med indfasningen af skattereformen. Den indeholdt en gradvis forhøjelse af beskæftigelsesfradraget frem mod 2022. Dansk Byggeri foreslår, at den planlagte meget langstrakte resterende indfasning frem mod 2022 i stedet gennemføres i to portioner – i 2016 og 2017. Dermed bliver skattereformen på det punkt fuldt indfaset fem år tidligere end planlagt:

– Beskæftigelsesfradraget er et meget vigtigt redskab til at sikre et større økonomisk incitament til at arbejde, særligt i bunden af indkomstskalaen. Hvis det politisk og teknisk er muligt, kan første portion af fremrykningen med fordel fremskyndes fra 1. januar 2016 til 1. juli 2015. Det vil selvfølgelig tilsvarende fremrykke en del af beskæftigelseseffekten fra 2016 til 2015, foreslår Dansk Byggeri.

Bliver forslaget gennemført, betyder det i praksis, at beskæftigelsesfradraget hæves fra de nuværende 8,05 procent til 9,50 procent i 2016 og til 10,65 procent i 2017. Samtidig forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag fra de nuværende 26.800 kroner til 30.400 kroner i 2016 og til slutdestinationen på 34.100 kroner allerede i 2017.

Rendyrket skat

Lidt mere forventet foreslås det, at arbejdsskadeafgiften fjernes, fordi den ikke indeholder incitamenter, der fører til adfærdsregulering i retning af færre arbejdsskader.

Dansk Byggeri har flere gange peget på, at der er tale om en skattemæssig afgift og en skatteskrue, der koster erhvervslivet en halv milliard kroner for at skabe et provenu til staten på 300 millioner kroner.

Samtidig ønsker Dansk Byggeri en ændring af momsreglerne således, at hvis en virksomhed standser sine betalinger eller går konkurs, kan kreditorer med det samme tilbageføre de tilgodehavender, som har skatte- og momsmæssig virkning. Det vil forbedre likviditeten i virksomhederne

Næsten gratis

Direktør Torben Liborius fra Dansk Byggeri siger til Dagens Byggeri, at en god del af forslagene er gratis eller “næsten gratis”:

– Og nogle er en rigtig god forretning, hvis der kan findes lidt penge til at lægge ud. Så det er ikke økonomien, der skal ligge i vejen for at gøre en række rigtige ting. Det gælder eksempelvis at genindføre BoligJobordningen, der samlet set er en god forretning. Prisen pr. job i Boligjobordningen er ganske favorabel og nede på omkring halvdelen af, hvad en kontanthjælpsmodtager kloster. Tager man alle vore 16 forslag, vurderer vi, at der kan skabes knap 8.000 arbejdspladser i år, og næsten 10.000 arbejdsplader i 2016. Alle forslagene kan sættes hurtigt i værk og skabe umiddelbare resultater, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Relateret indhold