Det bør ikke komme bag på politikerne, at der er problemer med at få de supersygehuse, som borgerne var blevet lovet.
Mere og mere tyder på, at der bliver tale om “discountmodeller”, fordi byggeomkostningerne er langt højere end ventet. Det mener i hvert fald administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri, som allerede inden byggerierne advarede om, at det kunne gå galt.
Han henviser til, at hver region opfinder den dybe tallerken hver gang, der bygges et nyt sygehus, i stedet for at lære af det private erhvervsliv.
Et ad gangen
– Når Maersk bygger verdens største containerskibe, bygger de ét ad gangen. Der bliver ikke samtidig igangsat ti eller tyve containergiganter, men de bygges successivt efter stort set de samme tegninger og med opsamling af erfaringer undervejs. Dermed bliver resultatet løbende forbedret. Det samme gælder bilfabrikkerne, der bygger en prototype og derefter fabrikerer de øvrige biler, siger Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.
Men inden for byggeriet er der en helt anden kultur, hvor man hver gang starter forfra, hvad enten det gælder institutioner, broer eller sygehuse.
Ikke to er ens
– De designes, planlægges og udføres, som om det var første gang. Ikke to af de nye sygehuse er ens, og regionskommunerne er som bygherrer hver i sær i gang med en øvelse, som ingen af dem har prøvet før. Dansk Byggeri advarede allerede, da planerne blev offentliggjort, mod at sætte alle de store sygehusbyggerier i gang i ét hug. Vi anbefalede i stedet, at der blev bygget sygehuse som perler på en snor – akkurat som store Maersk containerskibe. I stedet er regionerne i gang med at bygge gigantsygehuse i overskuelig afstand til hinanden, men hvor der ikke er nogen rød tråd, der reelt binder de store projekter sammen, siger Lars Storr-Hansen.
Tosserier
De overskredne budgetter betyder nu, at projekterne barberes. Det har blandt andet ført til, at ét af de nye store sygehuse helt har droppet at bygge køkkener for i stedet at satse på take-away:
– Tosserier, som alene må bero på en uprofessionel ledelse. Det eneste, der gentages i byggeriet, er fejlene fra sidst, mener Lars Storr-Hansen.
Han peger på, at bygherrernes trang til at “bygge unikt som mindetavle over én selv” fordyrer byggerierne samtidig med at det øger risici for fejl og mangler:
– Det er i hvert fald ikke til gavn for patienterne at bygge “mindesmærker”. Det kan godt være, at det er til gavn for politikerne, men som patient og skatteborger er det ikke en hensigtsmæssig måde at bygge på. Man skulle i stedet have bygget en prototype, hvor man bruger kendte dele og opbygninger. Ud fra de erfaringer kunne man have opført de næste. Indmaden og strukturen er jo nogenlunde den samme, siger Lars Storr-Hansen.
Stor gevinst
Ifølge Dansk Byggeris administrerende direktør er der en økonomisk gevinst i størrelsesordenen 20-25 procent, når byggerier gentages tre-fire gange.
– Det betyder ikke, at de skal se ens ud, men indmaden er den samme. Gentagelser fremmer både kvaliteten og mindsker omkostningerne. Det er enormt svært for de udførende at mindske omkostningerne, når bygherren vælger fra starten at udskrive en arkitektkonkurrence, hvorefter rådgiverne skal projektere det. Først derefter inddrages entreprenører og håndværkere. Vi skal vende processen om, så de virksomheder, der kender noget til det, inddrages tidligere. Nu lægges der op til, at det skal sikres, at sygehusbyggerierne ikke ender som en stor skandale. Men hvad var der lagt op til, at man skulle have for de mange penge? Og hvad ender man med at få? Der er en dyb kløft mellem de to ting. Om det er en skandale eller ej, ved jeg ikke. Det er en strid om ord. Jeg kan bare konstatere, at skatteborgene ikke får det optimale for deres penge. Og det er ikke entreprenørernes skyld, slutter Lars Storr-Hansen.