Transport- og bygningsminister Han Chr. Scmidt understreger i et svar til Transport- og Bygningsudvalget, at forslaget om en certificeringsordning for den tekniske byggesagsbehandling bør trække i retning af at mindske bygherrens udgifter.
– En række kommuner har valgt at finansiere byggesagsbehandlingen via skatteindtægter i stedet for at opkræve gebyrer i forbindelse med den enkelte byggesag. Jeg vil derfor gerne bemærke, at byggesagsbehandlingen således er forbundet med omkostninger i kommunerne, selvom der ikke opkræves et gebyr i forbindelse med den konkrete byggesag, oplyser Hans Chr. Schmidt blandt andet.
En række kommuner har valgt at finansiere byggesagsbehandlingen via skatteindtægter i stedet for at opkræve gebyrer i forbindelse med den enkelte byggesag.
Hans Chr. Schmidt. Bygnings- og transportminister
Dialog
Han påpeger videre, at behandling af en kompliceret byggesag er forbundet med en række omkostninger for bygherren.
For det første skal bygherren eller dennes rådgiver betale for udarbejdelse af dokumentation for, at de tekniske krav til byggeriet er overholdt. Kommunen skal derefter påse denne dokumentation og vurdere, om kravene er overholdt:
– I dialogen med kommunerne oplever bygherrer i dag, at der fra kommunens side kan blive krævet fremlæggelse af yderligere dokumentation og gennemførelse af eventuelle ændringer i projektet. Desuden oplever bygherrer, at det varierer fra kommune til kommune, hvilke løsninger der kan blive godkendt. Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne kan være tidskrævende og kan medføre, at bygherren ikke kan få godkendt nye og innovative løsninger, som der måske ikke er kendskab til i den enkelte kommune, eller kun kan få sin ansøgning godkendt efter længere dialog og fremlæggelse af yderligere dokumentation. Denne proces medvirker til, at projektet risikerer at blive forsinket og fordyrer byggeriet, mener ministeren.
Forudsigelighed
Han forklarer desuden, at indførelse af certificeringsordningen betyder, at der ikke længere foretages teknisk byggesagsbehandling i kommunerne, men at virksomheder i stedet kan certificeres til – som led i projekteringen af et byggeri – at udarbejde dokumentation for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt.
Kommunen skal således ikke foretage en vurdering af de tekniske løsninger i byggeprojektet, men alene påse, at det er en certificeret virksomhed, der har udarbejdet dokumentationen for projektet.
Ved opførelse af eksempelvis en sportshal eller et etageboligbyggeri, der efter gældende regler kræver teknisk byggesagsbehandling, vil bygherren få en større forudsigelighed i planlægningen af byggeprojektet, idet han ikke er afhængig af kommunens kompetencer og godkendelse af de tekniske løsninger, før byggeriet kan igangsættes.
Mere effektiv
På den baggrund mener Hans Chr. Schmidt, at en mere effektiv og fleksibel byggeproces trækker i retning af at mindske bygherrens udgifter, og de udgifter for bygherren, der vil være forbundet med den certificerede virksomheds udarbejdelse af dokumentationen skal sammenholdes med, at bygherrer også ved den nuværende tekniske byggesagsbehandling i kommunerne har udgifter til dokumentation mv:
– I forlængelse heraf kan der peges på, at hensigten med forslaget om en certificeringsordning er at sikre en mere effektiv, ensartet og smidig byggesagsbehandling for at styrke byggeriets vilkår.
