Byggemarkeder holder åbent for de professionelle

Al tvivl om hvorvidt de store byggemarkeder over 5000 kvadratmeter skal holde lukket frem til 3. januar er nu fejet af bordet, lyder det fra både DI Byg og Danske Byggecentre.
Håndværkerne kan også henover julen og nytåret hente materialer på landets byggecentre og trælaster. Foto: Colourbox.
Håndværkerne kan også henover julen og nytåret hente materialer på landets byggecentre og trælaster. Foto: Colourbox.

Alle byggemarkeder uanset størrelse må holde åbent for salg til håndværkere i den ellers nedlukkede periode frem til 3. januar. Det slår både DI og Danske Byggecentre fast.

Det er samtidigt muligt for byggemarkederne at sælge til private via e-handel i perioden. Det fremgår af en ny bekendtgørelse, der blev offentliggjort torsdag.

I forlængelse af regeringens pressemøde den 16. december, fremgik det ellers af Sundhedsministeriets hjemmeside, at alle byggemarkeder, som er på 5000 kvadratmeter eller derover skulle holde lukket i perioden fra den 17. december 2020 til og med 3. januar 2021. Det er nu ændret til, at byggemarkederne fortsat må sælge til professionelle.

Relateret indhold