Borgmester: Bygherrer tænker for meget på profit

København har mange unikke kvarterer med kant. Men de er ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell under pres, fordi bygherrerne alt for ofte jagter den hurtige profit på bekostning af byens særkender.
København er kåret som European city of the year 2017 - blandt andet på grund af byens særkender. Foto: Colourbox.
København er kåret som European city of the year 2017 - blandt andet på grund af byens særkender. Foto: Colourbox.

I hård kamp med hollandske Eindhoven og franske Montpellier har Københavns Kommune netop modtaget prisen som European city of the year 2017, der hvert år uddeles af The Academy of Urbanism, der har hjemme i London.

Prisen uddeles til europæiske byer, der sætter standarden inden for byforvaltning, og juryen begrundede blandt andet beslutningen med, at København de sidste 40 år har sat standarden for intelligent, inkluderende og bæredygtig byforvaltning og roste Københavns evne til at inkludere borgerne i vigtige beslutningsprocesser.

Under pres

København har de seneste år gennemgået en rivende udvikling, og netop denne fik ros af Steven Bee, formand for bedømmelsesudvalget. Han understreger blandt andet, at København har formået at skabe nye og tæt beboede kvarterer, hvor der er god plads til rekreative aktiviteter, og at byen har distinkte kvarterer, der er centreret rundt om et tilgængeligt centrum. Og netop det faktum, at København skal have unikke kvarterer, der giver byen kant, er ifølge Morten Kabell en af de bærende visioner i Fællesskab København. Men det er ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) en kamp at bevare særkenderne.

– Byens kant er én af de ting, vi bliver nødt til at kæmpe hårdt for. For trods den fine ros, så ser vi alt for ofte, at en bygherre hellere vil opnå hurtig profit end bevare det, der gør København unik. Det var tilfældet med slagtergårdene på Vesterbro, og det er tilfældet med Pladehallen i Teglværkshavnen. Karakteristiske bygninger som disse er altafgørende, hvis København skal bevare sit historiske særkende og kant, siger Morten Kabell.

Elementer fra visionen

Han glæder sig dog over, at de bedømmelseskriterier, som København er blevet vurderet på, går tydeligt igen i Københavns vision Fællesskab København, der skal sikre, at byen frem mod 2025 er velfungerende på teknik- og miljøområdet.

– Denne gang har juryen lagt vægt på vigtige elementer fra vores vision Fællesskab København, der kun er et år gammel. Visionen siger, at vi skal skabe rammerne for det gode liv med byrum, grønne og gode forhold for fodgængere og cyklister. Visionen understreger også, at vi skal tage ansvar for fremtidens udfordringer ved at nedbringe CO2-udledningen og sikre os mod klimaforandringer. Og så skal vi lade københavnerne sætte et større præg på byens udvikling, og vi skal give byen mere kant og særpræg, siger Morten Kabell.

Juryen besøgte København i august, hvor den blandt andet besøgte Sluseholmen, Israels Plads, cykelslangen og Kødbyen. Det er anden gang, at København vinder prisen som European city of the year ved The Urbanism Awards. Første gang var i 2006.

Byens kant er én af de ting, vi bliver nødt til at kæmpe hårdt for. Vi ser alt for ofte, at en bygherre hellere vil opnå hurtig profit end bevare det, der gør København unik.

Relateret indhold