Borgerforslag: Indfør CO2-loft ved nybyggeri

Den Grønne Studenterbevægelse har taget initiativ til et borgerforslag, som stiller øgede klimakrav til byggesektoren. Indførelse af et CO2-loft for nybyggeri og regulering af byggematerialers miljøpåvirkning står centralt.
Borgerforslaget er et modspil til Boligminister Kaare Dybvads forslag om oprettelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, som ifølge Den Grønne Studenterbevægelse ikke er i overensstemmelse med FN?s Klimapanels anbefalinger og dermed ikke ambitiøs nok. Foto: Den Grønne Studenterbevægelse.
Borgerforslaget er et modspil til Boligminister Kaare Dybvads forslag om oprettelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, som ifølge Den Grønne Studenterbevægelse ikke er i overensstemmelse med FN?s Klimapanels anbefalinger og dermed ikke ambitiøs nok. Foto: Den Grønne Studenterbevægelse.

Byggesektoren står for godt 40 procent af den globale udledning af CO2, hvoraf produktionen af byggematerialer er ansvarlig for 11 procent. Det vurderer FN’s Klimapanel. Grøn omstilling i byggeriet er defor en vigtig brik, mener den Grønne Studenterbevægelse.

Bevægelse har derfor stillet et borgerforslag om øgede klimakrav til den danske byggesektor. Det skal ses som et modspil til Boligminister Kaare Dybvads forslag om oprettelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Det mener Studenterbevægelsen nemlig ikke er ambitiøs nok.

CO2-loft ved nybyggeri

Ifølge forslaget skal der blandt andet indføres et loft på 500 kg. CO2 pr. kvadratmeter for nybyggeri, som skal sænkes gradvist, så alle nybyggede ejendomme er CO2-neutrale i 2030. Derudover skal byggematerialers klimaaftryk reguleres, men der også skal implementeres vejledninger for træbyggeri i Bygningsreglementet, så det fremadrettet bliver lettere at bygge i træ.

– I dag handler bæredygtighed i byggeriet primært om at sænke energiforbruget i ejendommes driftsfase ved at stille krav til isolering. Det har skabt gode resultater, og de seneste 50 år er vand- og varmeforbruget blevet reduceret til en tiendedel. Vi ved således, at fokus på driftsfasen og regulering af energiforbruget har virket, men nu kan vi ikke komme videre ad den vej. Vi bør derfor stille lignende krav til udledningerne i byggeriets andre faser, herunder i produktionsfasen af byggematerialer, som er direkte ansvarlig for mere end en tiendedel af det globale CO2-udslip, forklarer Magnus Smith fra Den Grønne Studenterbevægelse og fortsætter:

– Derudover viser forskning, at det er muligt at opnå en 77 procent reduktion af udledningen fra materialeforbrug ved benyttelse af primært biobaserede byggematerialer, som eksempelvis træ, der i vækstfasen faktisk optager CO2 fra atmosfæren. Ved en øget anvendelse af træ i byggeriet kan bygninger således komme til at fungere som en slags CO2-lagere og på den måde være med til at nedbringe byggeriets klimaaftryk i hele byggeriets levetid.

Naboer kan inspirere

Hos interesseorganisationen Træ i Byggeriet bakker de op om borgerforslaget, som formand Martin Tholstrup håber kan få den danske byggesektor til at tænke i nye baner.

– Byggeriet herhjemme er meget konservativt og præget af vanetænkning. Med dette borgerforslag kan vi måske få byggesektoren til at tænke nyt – blandt andet ved også at have fokus på andre faser i byggeriets livscyklus, herunder produktionsfasen, samt substituere de mere miljøbelastende byggematerialer med grønne alternativer, forklarer han og påpeger, at man i Danmark med fordel kan lade sig inspirere af de omkringliggende lande:

– I Norge har man indført et statstilskud, der tilgodeser anvendelsen af træ i byggeriet. Jo flere kubikmeter træ, der indgår, jo bedre bliver økonomien for bygherre. Også i Sverige har man taget nye midler i brug for at fremme anvendelsen af træ i byggeriet, og det har indtil videre haft en positiv påvirkning på byggeriet i vores nabolande, siger Martin Tholstrup.

Et borgerforslag skal støttes af 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalget, før det kan blive fremsat som beslutningsforslag og blive behandlet og stemt om i Folketinget.

Relateret indhold