Boligbyggere med rekordomsætning

Dansk Boligbyg har netop afsluttet sit 17. regnskabsår med den største omsætning og det bedste resultat i virksomhedens historie.
Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor på Erhvervsbyvej i Horsens samt afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Her hovedkontoret i Horsens.
Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor på Erhvervsbyvej i Horsens samt afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Her hovedkontoret i Horsens.

Da Dansk Boligbyg a/s sidste år præsenterede et fornuftigt årsregnskab, var det samtidigt med en forventning om, at næste regnskabsår ville blive endnu bedre. Forventningerne lader nu til at være indfriet.

Dansk Boligbyg oplyser nemlig nu i en pressemeddelelse, at årets resultat lander på et overskud på 18,1 millioner kroner før skat mod 13,7 millioner kroner året før. Det positive resultat bliver af ledelsen betegnet som tilfredsstillende, den hårde konkurrence taget i betragtning. Egenkapitalen inklusiv ansvarlig lånekapital er nu på 62 millioner kroner mod 58 millioner kroner året før, opæyses det.

Regner med samme niveau

Omsætningen er på 726 millioner kroner mod 564 millioner året før. For det igangværende regnskabsår, 2015/2016, forventes både omsætning og resultat på linje med 2014/2015.

Dansk Boligbyg udfører boligbyggerier og institutions-byggerier samt renoverings-opgaver i såvel hoved- som totalentrepriser. Virksomheden er udelukkende styrings-entreprenør, hvorfor opgaverne løses i samarbejde med lokale fagentreprenører, leverandører og rådgivere. Dansk Boligbyg a/s ejes af Dansk Boligbyg Holding A/S og Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS.

Virksomheden har i gennemsnit i årets løb beskæftiget 48 medarbejdere, primært projektledere, mod 45 året før.

Relateret indhold